For at vurdere hvor mange voksne laks, der vender tilbage til Skjern Å systemet, udførte DTU og DCV en såkaldt opgangsundersøgelse i efteråret 2016. Undersøgelsen gentages i 2017 og i årene frem. Undersøgelsen bliver udført ved hjælp af den såkaldte fangst-mærkning-genfangst metode, der erfaringsmæssigt giver et sikkert estimat af antallet af laks i åen. Undersøgelsen giver et godt billede af antallet af store laks i åen, deres størrelse samt fordelingen mellem udsatte laks og laks gydt i vandløbet. Herudover vil vi fra 2017 indsamle små biopsier fra fedtfinnen fra de fangede opgangsfisk. DNA´et i disse prøver skal analyseres og resultaterne anvendes i arbejdspakke 6, der har til formål at belyse den genetiske baggrund for laksenes havalder. I 2016 og 2017 udsattes laks fra 130 unikke familier (se beskrivelse af arbejdspakke 6), og vi forventer at disse fisk vil begynde at kunne spores i vandløbet i 2018 og frem. I 2017 forventer vi således ikke at se opgang af disse fisk, men det er vigtigt at få demonstreret at det er muligt at skelne de udsatte familier fra andre opgangsfisk, og derfor begynder prøvetagningen allerede i 2017. Prøvetagningen af opgangsfisk til genetiske analyser vil således fortsætte i op til fem år.
Forfatter-arkiver: SDPAS
Den store lakseundersøgelse får besøg af genetiker fra Australien
I næste uge får genetikgruppen hos DTU Aqua i Silkeborg besøg fra ”Down Under”. Janette Edson kommer fra ”Queensland Brain Institute (QBI)” ved University of Queensland. Janette skal hjælpe med at implementere helt nye DNA teknikker til analyse af DNA fra gamle lakseskæl. Undersøgelserne skal danne baggrund for at kunne forstå hvordan den historiske nedgang i bestanden og det efterfølgende støtteopdræt har påvirket den vestjyske laks genetiske sammensætning over tid. En af målsætningerne er at teste DTU Aquas helt nye DNA sekventerings-udstyr, som blandt andet er indkøbt for at kunne indgå i lakseundersøgelsen. Til dagligt leder Janette QBI´s DNA sekventering og betjener rutinemæssigt det nyeste og mest avancerede udstyr til DNA analyse. Hun har tidligere arbejdet i et af verdens førende laboratorier i forhold til analyse af DNA fra historiske prøver. Vi forventer at Janettes besøg vil gøre det muligt at analysere flere historiske lakseprøver og dermed bidrage positivt til den store lakseundersøgelse.
Lakseynglens spredning i vandløbet
I slutningen af marts 2017 blev der udlagt lakseøjenæg i kunstigt lavede gydegravninger på 4 forskellige lokationer i Varde Å-systemet.
Formålet med forsøget er at undersøge lakseynglens spredning op- og nedstrøms i det første leveår. Viden om ynglens spredningsadfærd kan anvendes i lakseforvaltningsarbejdet fremover, specielt omkring antal og placering af gydebanker ved naturgenopretningsprojekter i lakseførende vandsystemer.
Da det var af stor vigtighed for forsøget at der ikke i forvejen var laks i vandløbene, blev æggene udlagt på positioner i Grindsted Å opstrøms spærringen ved Utoft Dambrug, og i Holme Å opstrøms spærringer ved bl.a. Hesselho dambrug. Der er ikke konstateret laksegydning i nyere tid på de pågældende strækninger, og lakseynglen kan sprede sig flere kilometer op- og nedstrøms udlægningspositionerne ud at skulle passere spærringer.
Lakseynglens spredning undersøges ved elfiskeri på egnede opvækstområder op- og nedstrøms udlægningspositionen. Fiskeundersøgelser udføres med to-månedsintervaller fra juni 2017, hvor lakseynglen er store nok til at kan udføres elfiskeri med tilfredsstillende effektivitet, og frem til foråret 2018.
Effekten af opløst jern (ferrojern, Fe2+) på overlevelse hos lakseæg og blommesækyngel
I perioden medio december 2016 til medio maj 2017, blev en undersøgelse af overlevelse hos befrugtede lakseæg og blommesækyngel i okkerpåvirkede, mellemstore vandløb afsluttet. Forsøget kunne ikke påvise en toksisk virkning af ferrojern ved de fundne koncentrationer i vandløbene, der var ingen umiddelbar sammenhæng mellem koncentrationen af opløst ferrojern i vandløbene og overlevelse hos lakseæg og blommesækyngel i perioden.
Ti flydende rugekasser med 50 lakseæg i hver, heraf to kasser til reference placeret i opdrætsanlæg og i et svagt okkerpåvirket vandløb, blev tilset med 2-3 ugers mellemrum. Åvandets indhold af opløst jern og totaljern blev målt, foruden andre parametre som pH, vandtemperatur og iltkoncentration. Ved hvert tilsyn blev udfældet okker suget væk med pipette eller skyllet ud af kasser for at kunne registrere døde æg og samtidig sikre tilførsel af ilt til æggene.
De målte koncentrationer af opløst jern i de enkelte vandløb varierede over perioden, ligesom værdierne vandløbene imellem var forskellige. Således lå de gennemsnitlige Fe2+-koncentrationer for de 8 vandløb på mellem 0,3 og 1,5 mg/l. De højeste Fe2+-koncentrationer blev målt til over 2 mg/l i en kold periode med lav vandføring.
En rugekasse blev ramt af en forurening af vandløbet, hvor alle æg døde. Dødeligheder for de resterende ni rugekasser i perioden fra befrugtning til kort efter klækning lå i intervallet 6-32 %, og dødeligheden fra ægklækning til lakseynglen havde forladt rugekasserne lå mellem 0 og 24 %.
Resultaterne fra undersøgelserne indikerer, at de forekommende koncentrationer af opløst jern i okkerpåvirkede, mellemstore vestjyske vandløb ikke i sig selv har en direkte toksisk effekt på lakseæg og blommesækyngel.
Fra få til mange
Lørdag den 10.6 holdt Einar Eg Nielsen foredrag for Dansk Veterinærhistorisk Samfund på Skarrildhus: Foredraget ”Fra få til mange: Succeshistorier med redningen af laksen i Skjern Å” blev overværet af 36 entusiastiske tidligere dyrlæger, som var meget interesserede i at vide mere om ”Den store lakseundersøgelse”. Skarrildhus ligger ved Karstoft år, hvor de sidste rester af Skjern Å laksen blev fundet i starten af 1980’erne, så lokaliteten kunne ikke være mere velvalgt.
Smoltfælderne i Skjern Å og Omme Å
Se de daglige fangster i smoltfælderne her:
Skjern Å:
http://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/oerred/Naturlig_smoltudvandring/Skjernaa
Omme Å:
http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/naturlig_smoltudvandring/omme-aa
Konference om de danske laksebestande
Du inviteres hermed til at deltage i den første konference om den store lakseundersøgelse i Danmark.
Konferencen finder sted:
Fredag den 31. marts 2017 kl. 13:00 – 17:00 i
INNOVEST, Ånumvej 28, 6900 Skjern
Tilmelding til:
Danmarks Center for Vildlaks
tlf.: 2331 1756 eller mail
senest den 24. marts 2017
Der inviteres til konference om forskningsprojektet, hvor projektets forskellige delprojekter præsenteres, og hvor perspektiver og implementering af projektets resultater kan diskuteres med interessenter til projektet. Desuden vil der blive lejlighed til at komme ud til Skjern Å og se nogle af forsøgsstationerne. Der bliver også mulighed for at se det nye Laksens Hus og nyde en lakseburger.
Se Invitationen her: Den store lakseundersøgelse invitation
Resultatet af opgangsundersøgelsen i Skjern Å 2016
3.434 laks svømmede op i Skjern Å i 2016. Det blev resultatet af DTU og DCV opgangs undersøgelse i november og december 2016. Undersøgelsen er en del af ”Den Store Lakseundersøgelse” under arbejdspakke 3, som ud over opgangsundersøgelsen, omhandler den genetiske status for de vestjyske laks.
Undersøgelsen resultater er fremkommet på baggrund af PIT-mærkning af 373 laks. Disse mærkninger blev foretaget i begyndelsen af november i Skjern Å´s hovedløb. Efterfølgende blev der fanget 367 laks hvoraf de 43 var mærket.
Resultatet viser, at Skjern Å forsat er langt fra at opfylde sit potentiale, som må forventes at ligge mellem 8.000 og 12.000 opgangsfisk. Resultatet er også lavere end i 2011, hvor 4.176 laks gik op i Skjern Å, men dog højere end i 2013, hvor kun 2.477 laks trak op i Skjern Å.
Der kan læses yderligere detaljer om undersøgelsen på nedenstående link.
http://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=20643D3E-F9A9-462C-B350-7F8838479539
Klik på linket herunder for at se lidt om el-fiskeriet og håndteringen af fiskene.
Hvad er effekten af opløst jern på overlevelsen af lakseæg og spæd-yngel i okkerpåvirkede vandløb?
I december 2016 blev rugekasser placeret i otte mellemstore vandløb, alle okkerbelastede i forskellig grad. I forbindelse med strygning af laks på DCV blev æg fra to hunner og sæd fra tre hanner udtaget til forsøget, kørt til de pågældende vandløb, hvor æggene blev befrugtet i vand fra åen og lagt i rugekasser.
Formålet er at undersøge overlevelsen af lakseæg og nyklækket yngel i okkerbelastede vandløb, som effekt af koncentrationer af opløst jern i disse vandløb.
50 befrugtede æg blev lagt i hver rugekasse. Frem til maj undersøges overlevelsen af æg og yngel i rugekasserne. Hver 14. dag måles vandløbenes koncentration af opløst jern (ferrojern, Fe++, som er giftigt for fisk), pH, iltindhold og vandtemperatur. Indholdet af totaljern (udfældet ferrijern (okker) + opløst ferrojern) registreres også, dog med mindre frekvens. Data indsamlet fra okkervandløbene sammenlignes med data fra to kontrol-rugekasser på hhv. DCV’s opdræt og i Kjelstrup Bæk (næsten uden jernindhold
Resultaterne fra undersøgelsen skal indskrives i anbefalinger for forbedringer af vand- og vandløbskvalitet i okkerbelastede, potentielle laksevandløb.
I filmen her vises klip fra dagen hvor lakseæggene blev lagt i rugekasserne, og den første jernmåling.
Så er de første resultater fra arbejdspakke 2 klar
Så er de første resultater fra arbejdspakke 2 klar og kan læses i notatet
”Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016” Læs notatet under Publikationer (pdf)