Gydning hos laks er en meget energikrævende proces og dødeligheden er ofte stor. Individuelle fisk kan forbruge over 50 % af deres totale energiindhold i forbindelse med vandring og gydning. Men der er faktisk en del fisk som overlever gydningen, som derfor har muligheden for at vandre ud i havet og senere vende tilbage for at gyde endnu engang. I visse populationer er disse fisk en meget værdifuld ressource både i relation til fiskeri og gydning.
Den efterfølgende overlevelse under nedvandring igennem vandløbet, fjorden og hav er ukendt, men kan muligvis være en bestemmende faktor for størrelsen af tilbagevendingsraten af disse fisk (nu kaldet gengangere). Kendskab til områder hvor overlevelsen er lav (såkaldte flaskehalse), hvilke årsager der er samt den overordnede overlevelse vil give forvaltningen en bedre forståelse for værdien af disse gengangere i lakseopgangen, samt muligvis angive mulige strategier/løsninger til at øge overlevelsen af denne potentielt vigtige del af lakseopgangen.
Det er formålet med arbejdspakke 4 at undersøge vandløbs-, fjord- og hav-dødeligheden af nedgænger laks. Vi gør dette ved at mærke nedgænger laks med akustiske mærker, genudsætte dem i vandløbet og følge deres nedvandring og tilbagevending til vandløbet via automatiske lytte-stationer opstillet på vandringsruten (se bl.a. Arbejdspakke 2). Laksene fanges dels ved el-fiskeri i åen efter gydning eller tages fra Danmarks Center for Vildlaks pulje af gydefisk indtaget til opdræt.