Lakseynglens spredning fra gydebanken

Af Kim Iversen & Martin Hage Larsen

Lakseyngels spredning fra en gydebanke gennem det første leveår blev undersøgt på fire tidspunkter i 2017-2018. Undersøgelsen blev startet i marts 2017 med udlægning af 10.000 øjenæg i kunstige gydegravninger på en nyetableret gydebanke i øvre Holme Å. Holme Å er et mellemstort vandløb i Varde Å-systemet, afskåret for naturlig lakseopgang ved effektive spærringer i vandløbet nedstrøms undersøgelsesstrækningen.

Undersøgelsen havde til formål at beskrive lakseynglens spredning op- og nedstrøms gydebanken, at undersøge udviklingen i lakseyngeltætheder op- og nedstrøms gydebanken over tid, og ud fra resultaterne give anbefalinger om afstande mellem etablerede gydebanker ved vandløbsrestaureringsprojekter, til anvendelse i arbejdet for at opnå store, selvreproducerende laksebestande.

Undersøgelser ved elfiskeri i juni, august, november og marts, på stationer med gode opvækstområder for laks op- og nedstrøms gydebanken viste, at lakseynglen spredte sig over store afstande fra gydebanken, især nedstrøms, og at lakseynglens udbredelsesområde gradvist blev større over tiden, med en generel forskydning i nedstrøms retning. Lakseynglens spredning alene resulterede i målsætningsopfyldelse for fiskebestanden i august, med høj økologisk tilstand op til 800 meter nedstrøms gydebanken hvor æggene blev lagt ud.

Læs rapporten om undersøgelsen her:

Afprøvning af metode til registrering af laksegydegravninger på dybt vand

Pilotforsøg med identifikation af laksegydegravninger på dybe vandløbsstrækninger ved brug af sidescan-sonar er blevet udført i SDPAS-regi. Scanninger af vandløbsbund i nedre Skjern Å gav flotte og detaljerede billeder, men en sikker identifikation og verificering af

laksegydegravninger ud fra scanningsbilleder kræver yderligere udvikling af metoder, udstyr og billedbehandling. Anvendelse af scanningsbilleder af åbund har dog allerede nu et åbenlyst potentiale for anvendelse indenfor lystfiskeri og overvågning af vandløb. Læs notatet her:

Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks

SDPAS på ferskvandssymposiet 2019

SDPAS deltog ved Ferskvandssymposiet på Syddansk Universitet d. 28.-29. januar. Resultater fra blandt andet habitat- og lakseyngelundersøgelser i Skjern Å under arbejdspakke 1 blev forelagt ved en præsentation foran et stort og fagligt kyndigt publikum, hvoriblandt kommuner, Miljøstyrelsen, konsulenter og rådgivere fra hele Danmark var repræsenterede.

Den endelige afrapportering fra undersøgelserne, som blev udført i samarbejde med Stig Pedersen fra Fiskeplejen v. DTU Aqua, er snart færdig og vil indeholde bestandsestimater og -potentialer for unglaks i Skjern Å, baseret på habitatvurderinger og fiskeundersøgelser i hele å-systemet. Rapporten vil bl.a. blive præsenteret her på danmarksvildlaks.dk i nærmeste fremtid.

Lakseopgangen i Skjern Å i 2018 var domineret af grilselaks

Opgangen af laks i Skjern Å-systemet i 2018 vurderes, ud fra antallet af lystfiskerfangede laks og erfaringer fra elfiskeri i november-december, at have været på ca. samme niveau som i 2017, hvor 5.521 laks gik op i Skjern Å.

Et usædvanligt lavt antal genfangster af mærkede laks ved elfiskeundersøgelserne udført i november-december betød, at usikkerheden omkring et gydebestandsestimatet blev for stort til, at et samlet lakseopgangsestimat kan anvendes i forvaltningsarbejdet omkring Skjern Å laksen.

Af 704 gydelaks registreret i forbindelse med elfiskeriet i november-december var 47 % vildlaks, mens 53 % af laksene var finneklippede laks fra bestandsophjælpende udsætninger.

Laksenes gennemsnitslængde var på 74,6 cm, den mindste gennemsnitslængde registreret ved seks opgangsundersøgelser udført i Skjern Å-systemet i perioden 2008-2018.

Af de registrerede laks var 63 % hanlaks. Dette var samstemmende med, at andelen af grilse (gydelaks ≤ 75 cm, langt overvejende hanner) i gydebestanden var på 56 %, mod 19 % grilse ved opgangsundersøgelsen udført i 2017.

Med en rekordstor andel af grilse (56 %) blandt gydelaksene i Skjern Å i 2018, kan der teoretisk forventes en forholdsvis stor opgang af laks med to havår (mellemlaks) i Skjern Å i 2019, da disse laks vil være fra samme smolt-årgang som de mange grilselaks i Skjern Å i 2018.

Læs Hele rapporten her: Lakseopgangen i Skjern Å 2018

Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks

Vandrer unge laks også til havet om efteråret?

Den klassiske opfattelse i litteraturen er at unge laks tilpasser sig livet i saltvand (smoltificerer) og vandrer fra vandløbene til havet om foråret for at vokse sig store inden de vender tilbage til vandløbet for at gyde. Udenlandske undersøgelser fra visse laksebestande har dog indikeret, at en andel af de unge laks også vandrer til havet om efteråret. Denne viden er vigtig for forvaltningen af lokale laksebestande. Eksempelvis understreger en udvidet vandringsperiode fra vandløbet til havet behovet for fri faunapassage hele året rundt.

Der findes imidlertid ingen danske undersøgelser omkring nedvandring af unglaks fra vandløbet til havet udenfor den klassiske smoltsæson om foråret. DTU Aqua og Danmarks Center for Vildlaks er derfor  i gang med, at undersøge hvorvidt og i hvilket omfang unglaks i Skjern Å-systemet foretager nedstrøms vandringer om efteråret.

PIT-stationen i Omme Å.

Undersøgelsen bliver lavet i Omme Å, hvor der er opstillet en såkaldt PIT-antenne station. Laksene er individuelt mærket med en lille chip (PIT-mærke), og tidspunktet for laksenes vandring registreres automatisk på PIT stationen, hvis en mærket laks svømmer forbi antennerne. I august er der mærket 560 vilde unglaks opstrøms PIT stationen. Derudover er der mærket og udsat 500 opdrættede laks, for at undersøge om vilde og opdrættede laks har samme vandringsadfærd. I første omgang skal undersøgelsen påvise, om laksene vandrer nedstrøms i Omme Å om efteråret. Opfølgende undersøgelser hvor laksene mærkes med mere avancerede mærker er dog nødvendige for at kunne fastslå, om laksene rent faktisk vandrer til havet.

Resultaterne fra undersøgelsen bliver offentliggjort her på siden.

Påvirker skader på gællelåg overlevelsen af udsatte laks?

Danmarks Center for Vildlaks og DTU Aqua er i gang med, at undersøge om skader på gællelågene påvirker overlevelsen af opdrættede laks i naturen.

Laks får ofte skader på gællelågene under opdrætsfasen, inden de udsættes i naturen (figur 1). Eksempelvis havde op mod 40 % af laksene skader på gællelågene ved udsætningen i 2017. Årsagen til skader på gællelågene kendes endnu ikke, men flere forskellige faktorer kan være involveret, herunder vitamin mangel, bakterielle infektioner og aggressiv adfærd mellem laksene (bidskader). Det er også uvist, hvorvidt skader på gællelågene påvirker laksesmoltenes overlevelse under deres vandring fra vandløbene til havet. Man kan sagtens forestille sig, at skader på gællelågene reducerer laksens svømmeegenskaber og evne til at optage ilt, som potentielt kan øge dødeligheden og predation fra fugle, fisk og pattedyr. Dette vil alt andet lige mindske antallet af laks, der senere vender tilbage for at gyde i vandløbene.

For at undersøge laksenes vandringssuccess til havet er omkring 3300 smolt med varierende grader af skader på gællelågene mærket med en lille elektronisk chip (PIT mærke). Mærket indeholder en unik kode, som automatisk registreres, når fisken svømmer forbi en såkaldt PIT-antenne station (figur 2). Der er også blevet taget billeder af hver fisk for at kunne bestemme graden af skade på gællelågene.

Undersøgelserne er afsluttet, men resultaterne er endnu ved at blive oparbejdet. De endelige resultater bliver offentliggjort her på siden.

Figur 1. Laksesmolt med varierende grader af skader gællelågene.

Figur 2. PIT-stationen i Omme Å som registrerer de mærkede laks. Laksene blev udsat ca. 32 km opstrøms PIT stationen ved Juellingsholm.

Effekten af okker og opløst jern på overlevelse af lakseæg

Effekten af okker og opløst jern på overlevelse af lakseæg og blommesækyngel i okkerpåvirkede vandløb

Af Kim Iversen, biolog v. DCV

I april 2017 blev en undersøgelse af overlevelsen hos lakseæg og blommesækyngel i okkerbelastede vandløb afsluttet.

I fire okkerbelastede vandløb samt Kjelstrup Bæk (svagt okkerpåvirket) blev der placeret to flydende rugekasser. I én af de to kasser blev 50 nybefrugtede lakseæg begravet under 5-7 cm grus i rugekassen, i den anden kasse (kontrol), blev de 50 æg fordelt ovenpå ét tyndt lag grus. Der blev lavet et tilsvarende kontrolforsøg i en klækkerende i opdrættet på Danmarks center for Vildlaks (upåvirket af okker).

Formålet var at undersøge overlevelsen for lakseæg og nyklækket yngel i okkerbelastede vandløb, som effekt af okkerindlejring i gydegrus. Ved at udføre forsøget i flydende rugekasser, blev en evt. effekt af vandrende sand og sandindlejring i gruset fjernet.

Med 14 dages intervaller blev vandløbenes koncentration af opløst jern (ferrojern, Fe++, som kan være giftigt for fisk), totaljern (udfældet ferrijern (okker) + opløst ferrojern), pH, iltindhold og vandtemperatur målt.

Grundet to flomme i januar, hvor flere af kasserne blev delvist tørlagt i en periode, blev forsøget delt op i to perioder. Således kom der ”nye” øjenæg fra DCV i rugekasserne, umiddelbart efter at æggene var klækket i kasserne i vandløbene.

Ved afslutning af hver forsøgsperiode blev antallet af levende blommesækyngel i hver rugekasse registreret.

Resultaterne fra undersøgelsen analyseres p.t. og resultaterne offentliggøres bl.a. her på hjemmesiden.

I filmen her forklares og vises mere om undersøgelsen.

Effekten af okker på overlevelsen af lakseæg og blommesækyngel YouTube play

Påvirker foderstrategien forekomsten af skader på gællelågene hos opdrættede laks?

Danmarks Center for Vildlaks har i samarbejde med tyske kollegaer fra Wildlachszentrum i Siegburg undersøgt hvorvidt forskellige foderstrategier har indflydelse på andelen af laks med skader på gællelågene under opdrætsfasen.

I eksperimentet blev det undersøgt om spredningen af foder i opdrætsbassinerne samt fodringshyppigheden (antal fodringer per dag) påvirker forekomsten af skader på laksenes gællelåg. Årsagen til skader på gællelågene hos opdrættede laks er endnu ikke fastlagt, men foreløbige resultater foreslår at aggresive bid mellem fiskene er en væsentlig faktor. Hypotesen bag nærværende undersøgelsen var derfor, at foderstrategien kan påvirke fiskenes aggressive adfærd og dermed også omfanget af skader på laksenes gællelåg.

Resultaterne fra undersøgelsen viste ingen effekt af hverken foderhyppighed (laksene blev fodret 12 eller 48 gange per dag) eller hvordan foderet blev fordelt i opdrætsbassinerne på forekomsten af laks med skader på gællelågene. Det er dog muligt at andre foderstrategier (f.eks. manipulation af foder type) kan mindske hyppigheden af skader på gællelågene. Fremtidige undersøgelser skal forsøge at udvikle opdrætsmetoder der kan mindske forekomsten af skader på gællelågene hos opdrættede laks.

Find og læs hele rapporten Effects of hatchery feeding practices on fin and operculum condition of juvenile Atlantic salmon Salmo salarunder fanebladet ”Publikationer” eller tryk her.