Udvandring og tilbagevending af nedgængerlaks i Skjern Å 2017 og 2018

Resumé af resultaterne fra arbejdspakke 4

Kim Aarestrup, Hugo de Moura Flávio, Kim Birnie-Gauvin, Søren Larsen og Anders Koed

Formålet med Arbejdspakke 4 var at undersøge laksens overlevelse efter gydning (hvor de kaldes nedfaldslaks) og frem til tidspunktet, hvor de forlader Ringkøbing Fjord. Desuden blev overlevelsen sammenlignet mellem laks fanget i Skjern Å der var taget ind til afstrygning (moderfisk) på DCV og efterfølgende genudsat i åen med overlevelsen hos laks som blev fanget i åen og genudsat umiddelbart efter.

Alle laks blev fanget ved elfiskeri i Skjern Å og mærket med akustiske telemetrimærker. De som kom fra DCV var blevet fanget i det sene efterår inden gydeperioden, mens de som blev udsat umiddelbart efter fangst og mærkning, blev fanget i det tidlige forår efter gydningen. Efterfølgende blev alle laksenes adfærd fulgt via et dataloggersystem, som registrerede nedvandrende laks ved udløbet af Skjern Å, i Ringkøbing Fjord samt ved Ringkøbings Fjords udløb i Vesterhavet (Hvide Sande).

Der blev mærket i alt 199 laks i 2017 og 2018. Den samlede overlevelse under udvandring i de to år var næsten ens. Således overlevede 57 % vandringen ud i havet i 2017 mens det tilsvarende tal for 2018 var 54 %. Overlevelsen var lidt forskelligt i åen og fjorden de to år. Således var overlevelsen lidt større i åen i 2017, men mindre i fjorden i forhold til 2018. Sammenlagt overlevede 82 % af de mærkede laks ud af åen, mens 55 % overlevede den samlede vandringen til havet. Et højere stressniveau (målt som cortisol-niveau) hos laksene mærket i åen var korreleret med en tidligere start af udvandringen. Samtidig var et højt stressniveau korreleret med en lavere overlevelse ud i havet ved slusen i Hvide Sande, således at laks der påbegyndte nedvandringen tidligere havde en samlet lavere overlevelse ud i havet. Indtil videre er 11 fisk registreret som tilbagevendt til åen efter mellem 374 og 465 dage i havet. Fiskene er altså det, man betegner som ”alternate spawners” (de springer en gydesæson over). Højst overraskende er størsteparten at de tilbagevendende laks registreret i den nærliggende Storå (hvor der også er opsat et dataloggersystem). Dette bekræfter formodninger om, at strejfrater kan være relativt høje hos Skjern Å laksen. Hvor udbredt det er, og om det gælder hos de andre vestjyske laksebestande må fremtidige undersøgelser afklare.

Resultaterne fra Arbejdspakke 4 er afrapporteret her:

Birnie-Gauvin, K., Flávio, H., Kristensen, M.L. et al. Cortisol predicts migration timing and success in both Atlantic salmon and sea trout kelts. Sci Rep 9, 2422 (2019). https://doi.org/10.1038/s41598-019-39153-x

Signalkrebs i Skjern Å

Pilotprojekt om signalkrebsens effekt på bestande af lakseyngel gav alarmerende resultater

Den invasive signalkrebs (Pacifastacus leniusculus) blev registreret for første gang i Skjern Å-systemet i 2010, i øvre Rind Å. Siden er bestanden af signalkrebs i Rind Å blevet meget stor lokalt, ligesom krebsen har spredt sig langt op i tilløbet Fjederholt Å. Signalkrebsen er altædende og har med sin adfærd en negativ påvirkning på andre krebsearter, som eksempelvis flodkrebsen, ligesom signalkrebsene menes at kunne påvirke bestande af laksefisk negativt, gennem prædation på fiskeæg og -yngel, og ved at ændre de fysiske og biologiske forhold i vandløbene.

Danmarks Center for Vildlaks iværksatte i 2018 et pilotprojekt for at undersøge, om massiv tilstedeværelse af signalkrebs kunne påvirke tætheder af lakseyngel på gydebanker. I marts 2018 blev der udlagt 2.500 lakseøjenæg i kunstige gydegravninger på hver af fire gydebanker i Skjern Å-systemet: To gydebanker med store tætheder af signalkrebs i Rind Å, og to sammenlignelige gydebanker uden signalkrebs i hhv. Karstoft Å og Vorgod Å.

Resultaterne fra kvantitative elfiskeundersøgelser på gydebankerne i juni og august samme år viste, at lakseyngeltæthederne på gydebankerne med signalkrebs i Rind Å kun var gennemsnitligt 11 % af yngeltæthederne fundet på gydebankerne uden signalkrebs i Vorgod Å og Karstoft Å.

Pilotforsøgets resultater sandsynliggør, at signalkrebsen kan blive en reel trussel mod en fortsat positiv udvikling af laksebestandene i danske vandløb.

Læs rapporten.

Laksen har genindtaget Skjern Å ved fhv. Brande Elværk Sø

Laksen har genindtaget historiske gyde- og opvækstområder i Skjern Å som gennem 100 år lå på bunden af den nu forhenværende Brande Elværk Sø. Diget ved elværket kollapsede i november 2013 og vandkraftsøen blev tømt, hvorved Skjern Å’s naturlige forløb og faldforhold genopstod på den tidligere søbund, og på den stuvningspåvirkede åstrækning opstrøms søen. Med digebruddet blev der skabt fri passage ved elværket, som var udpeget som en spærring i statens vandplaner, og der var dermed igen adgang for bl.a. Skjern Å laksen til de genopståede gyde- og opvækstområder opstrøms elværket.

I vinteren 2015-2016 havde laksene gydt med succes på den tidligere søpåvirkede åstrækning, og i 2016 var der en resulterende bestand på 3.914 vilde ½-års lakseyngel på strækningen, beregnet ud fra fiskeundersøgelser udført i sensommeren.

I november 2018 blev der ved elfiskeri registreret 19 gydelaks på de 2,4 km af Skjern Å, som tidligere var påvirket af elværket og søen. Det estimeres at mellem 32 og 42 gydelaks vil vende tilbage fra havet i perioden 2018-2021, som resultat af lakseyngelproduktionen på den tidligere søpåvirkede strækning i 2016.

Vandkraftværket MES og MES Sø udgør pr. 2020 den sidste spærring i Skjern Å’s hovedløb. Resultater fra nærværende undersøgelse, og fra en undersøgelse af den potentielle lakseproduktion opstrøms MES Sø i 2016, godtgør at en fjernelse af spærringen ved vandkraftværket MES og genopretning af Skjern Å ved MES sø kan resultere i en naturlig produktion på yderligere 9.614 ½-års lakseyngel årligt, svarende til en estimeret opgang på ekstra 79 gydelaks.

Læs rapporten her:

255.000 vilde unglaks i Skjern Å – men potentialet er meget større!

DTU Aqua og Danmarks Center for Vildlaks undersøgte i sensommeren 2016 størrelsen af den vilde bestand af unglaks i hele Skjern Å-systemet. Undersøgelserne blev delvist udført i regi af ”Den store Lakseundersøgelse (SDPAS)” arbejdspakke 1 ”Begrænsninger for rekruttering af lakseæg og -yngel i danske lakseåer”.

Bestanden af vilde unglaks i Skjern Å-systemet blev beregnet til 255.000, heraf var de 192.500 ½-års laks, resten 1-års og ældre laks. Resultaterne viste, at der især i Omme Å opstrøms Juellingsholm Vandkraftværk, og i hovedløbet af Skjern Å opstrøms MES Sø var et betydeligt uudnyttet laksepotentiale, altså områder hvor der til trods for egnede forhold (endnu) ikke var laks.

Unglaksebestanden på 255.000 laks var betydelig lavere end bestanden i Storå i 2015 (Laksebestanden i Storå 2015), hvor bestanden, på et meget mindre areal, blev beregnet til ca. 294.000 vilde laks.

Undersøgelsesmetoden gjorde det muligt også at beregne den teoretisk maksimalt mulige bestand. Altså den bestand som vandløbet, med de givne habitatforhold, kunne indeholde hvis laksetæthederne var så høje som habitatforholdene tillader. I forhold til dette tal udgjorde bestanden kun ca. 29 % af den maksimalt mulige laksebestand i Skjern å-systemet. Dette er på niveau med den tilsvarende procentdel for Ribe Å i 2014 (Laksebestanden i Ribe Å 2014), men meget lavere end i Storå (2015), hvor bestanden af ½-års laks i 2015 var på ca. 62 % af det maksimalt mulige. Der er altså stadig lang vej til Skjern Å-systemets fulde laksepotentiale er udnyttet.

Det blev estimeret at 23.000-51.000 vilde smolt startede udvandringen til havet. Hertil kommer 20- og 40.000 smolt stammende fra bestandsophjælpende udsætninger. Sammenholdt med opgangen af gydelaks, og alderssammensætningen af disse, blev havoverlevelsen estimeret til 3,4 – 7,5 % for laks med flere havår og 6,7 – 14,8 % for grilse.

Antallet af æg der blev gydt i vinteren 2015-2016 blev beregnet til ca. 21,3 millioner, og ud fra dette og bestanden af vilde ½-års laks, blev overlevelsen fra æg til ½-årslaks estimeret til ca. 0,9 %. Det er væsentligt lavere end overlevelsesestimaterne fra Ribe Å-systemet (4,6 %) og Storå-systemet (6,3 %), hvilket indikerer at begrænsningen for laksebestandens størrelse i Skjern Å- systemet ikke p.t. ligger i antallet af gydefisk, men i store dødeligheder på æg-, yngel-, og unglaksestadierne. Der kan være mange årsager til dette, f.eks. dårlige overlevelse for æg og blommesækyngel i gydebanker, dårlig habitatkvalitet for spæde laks på opvækstområderne i vandløbene, samt prædation. Det vil kræve yderligere målrettede undersøgelser at afgøre hvorfor overlevelsen er dårligere i Skjern Å end i de andre laksevandløb.

Læs mere her:

Overlevelse af lakseæg og blommesækyngel i okkerbelastede vandløb

Mange vandløb i især Vest- og Sydjylland er okkerbelastede i så høj grad, at både fiskebestande og dyre- og plantesamfund er forarmede, hvilket betyder at det kan være svært at opnå god økologisk tilstand i disse vandløb.

I denne rapport undersøges det, om jern på opløst (ferrojern) og udfældet form (ferrijern, okker) påvirker overlevelsen af lakseæg og blommesækyngel, altså de stadier hvor laksen ligger begravet i gydegruset i vandløbsbunden.

Befrugtede lakseæg blev anbragt i flydende rugekasser i mellemstore, okkerbelastede tilløb til Skjern Å, så sandvandring ikke kunne få indflydelse på overlevelsen af æg og blommesækyngel i kasserne. Overlevelsen for æg og yngel som effekt af jernkoncentrationer i vandløbene blev sammenholdt med resultater fra rugekasser i et svagt okkerbelastet vandløb og på opdrætsanlægget på Danmarks Center for Vildlaks (DCV).

Okkerrød Tarm Bybæk med rugekasse.

Resultaterne viste, at koncentrationerne af opløst jern i vandløbene isoleret set ikke havde nogen effekt på overlevelsen af hverken lakseæg (perioden fra befrugtning til kort efter klækning) eller blommesækyngel (perioden kort før klækning til lakseynglens swim-up stadie).

Derimod var dødeligheden som effekt af koncentrationer af udfældet jern (okker) højere i okkerbelastede vandløb, for både æg og blommesækyngel, sammenlignet med dødeligheden i det svagt okkerbelastede vandløb og på DCV. Forsøget viste også at der var en højere overlevelse af lakseæg og blommesækyngel som var begravet i nede i gydegrus i forhold til æg og yngel som lå eksponeret på overfladen af gydegrus i rugekasserne.

Undersøgelsens resultater understreger vigtigheden af, at man fremover, i endnu højere grad, bør bestræbe sig på at reducere udvaskning af okker fra de vandløbsnære arealer, eksempelvis ved at hæve grundvandsstanden eller rense okkerbelastet vand i okkersøer inden det når vandløbene.

Læs rapporten her:

Konference om laksen i Danmark

I anledning af det Internationale Vildlakseår, indbyder Danmarks Center for Vildlaks og Dansk Laksefond til konference om laksen i Danmark fredag den 11. oktober på Innovest i Skjern. Vi har inviteret Miljøministeren, forvaltere, lokale politikere og forskere fra ind- og udland til at gøre os alle klogere på laksen nu og i fremtiden. Den vilde Atlantiske laks er truet fra mange sider, og der kræves fortsat stor indsats for at sikre bestandene. Den positive udvikling i Danmark er unik, hvilket er blevet bemærket mange steder i verden.

Vi håber, at rigtig mange vil bakke op om arrangementet og være med til markere Laksens år.

Konferencen afholdes den 11. oktober 9.00 til 16.00 på Innovest i Skjern. Prisen er 250,- og inkluderer frokost og forplejning i løbet af dagen. Tilmelding senest 1 oktober. Der er et begrænset antal pladser til rådighed, så først til mølle.

Tilmelding på mail til sl@vildlaks.dk

Det er NASCO og NPAFC som står bag det Internationale Vildlakseår http://www.nasco.int/iys.html

Lakseynglens spredning fra gydebanken

Af Kim Iversen & Martin Hage Larsen

Lakseyngels spredning fra en gydebanke gennem det første leveår blev undersøgt på fire tidspunkter i 2017-2018. Undersøgelsen blev startet i marts 2017 med udlægning af 10.000 øjenæg i kunstige gydegravninger på en nyetableret gydebanke i øvre Holme Å. Holme Å er et mellemstort vandløb i Varde Å-systemet, afskåret for naturlig lakseopgang ved effektive spærringer i vandløbet nedstrøms undersøgelsesstrækningen.

Undersøgelsen havde til formål at beskrive lakseynglens spredning op- og nedstrøms gydebanken, at undersøge udviklingen i lakseyngeltætheder op- og nedstrøms gydebanken over tid, og ud fra resultaterne give anbefalinger om afstande mellem etablerede gydebanker ved vandløbsrestaureringsprojekter, til anvendelse i arbejdet for at opnå store, selvreproducerende laksebestande.

Undersøgelser ved elfiskeri i juni, august, november og marts, på stationer med gode opvækstområder for laks op- og nedstrøms gydebanken viste, at lakseynglen spredte sig over store afstande fra gydebanken, især nedstrøms, og at lakseynglens udbredelsesområde gradvist blev større over tiden, med en generel forskydning i nedstrøms retning. Lakseynglens spredning alene resulterede i målsætningsopfyldelse for fiskebestanden i august, med høj økologisk tilstand op til 800 meter nedstrøms gydebanken hvor æggene blev lagt ud.

Læs rapporten om undersøgelsen her:

Afprøvning af metode til registrering af laksegydegravninger på dybt vand

Pilotforsøg med identifikation af laksegydegravninger på dybe vandløbsstrækninger ved brug af sidescan-sonar er blevet udført i SDPAS-regi. Scanninger af vandløbsbund i nedre Skjern Å gav flotte og detaljerede billeder, men en sikker identifikation og verificering af

laksegydegravninger ud fra scanningsbilleder kræver yderligere udvikling af metoder, udstyr og billedbehandling. Anvendelse af scanningsbilleder af åbund har dog allerede nu et åbenlyst potentiale for anvendelse indenfor lystfiskeri og overvågning af vandløb. Læs notatet her:

Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks