Forfatter-arkiver: Kim Iversen

Pilotprojekt om signalkrebsens effekt på bestande af lakseyngel gav alarmerende resultater

Den invasive signalkrebs (Pacifastacus leniusculus) blev registreret for første gang i Skjern Å-systemet i 2010, i øvre Rind Å. Siden er bestanden af signalkrebs i Rind Å blevet meget stor lokalt, ligesom krebsen har spredt sig langt op i tilløbet Fjederholt Å. Signalkrebsen er altædende og har med sin adfærd en negativ påvirkning på andre krebsearter, som eksempelvis flodkrebsen, ligesom signalkrebsene menes at kunne påvirke bestande af laksefisk negativt, gennem prædation på fiskeæg og -yngel, og ved at ændre de fysiske og biologiske forhold i vandløbene.

Danmarks Center for Vildlaks iværksatte i 2018 et pilotprojekt for at undersøge, om massiv tilstedeværelse af signalkrebs kunne påvirke tætheder af lakseyngel på gydebanker. I marts 2018 blev der udlagt 2.500 lakseøjenæg i kunstige gydegravninger på hver af fire gydebanker i Skjern Å-systemet: To gydebanker med store tætheder af signalkrebs i Rind Å, og to sammenlignelige gydebanker uden signalkrebs i hhv. Karstoft Å og Vorgod Å.

Resultaterne fra kvantitative elfiskeundersøgelser på gydebankerne i juni og august samme år viste, at lakseyngeltæthederne på gydebankerne med signalkrebs i Rind Å kun var gennemsnitligt 11 % af yngeltæthederne fundet på gydebankerne uden signalkrebs i Vorgod Å og Karstoft Å.

Pilotforsøgets resultater sandsynliggør, at signalkrebsen kan blive en reel trussel mod en fortsat positiv udvikling af laksebestandene i danske vandløb.

Læs rapporten.

Laksen har genindtaget historiske gyde- og opvækstområder i Skjern Å som gennem 100 år lå på bunden af den nu forhenværende Brande Elværk Sø. Diget ved elværket kollapsede i november 2013 og vandkraftsøen blev tømt, hvorved Skjern Å’s naturlige forløb og faldforhold genopstod på den tidligere søbund, og på den stuvningspåvirkede åstrækning opstrøms søen. Med digebruddet blev der skabt fri passage ved elværket, som var udpeget som en spærring i statens vandplaner, og der var dermed igen adgang for bl.a. Skjern Å laksen til de genopståede gyde- og opvækstområder opstrøms elværket.

I vinteren 2015-2016 havde laksene gydt med succes på den tidligere søpåvirkede åstrækning, og i 2016 var der en resulterende bestand på 3.914 vilde ½-års lakseyngel på strækningen, beregnet ud fra fiskeundersøgelser udført i sensommeren.

I november 2018 blev der ved elfiskeri registreret 19 gydelaks på de 2,4 km af Skjern Å, som tidligere var påvirket af elværket og søen. Det estimeres at mellem 32 og 42 gydelaks vil vende tilbage fra havet i perioden 2018-2021, som resultat af lakseyngelproduktionen på den tidligere søpåvirkede strækning i 2016.

Vandkraftværket MES og MES Sø udgør pr. 2020 den sidste spærring i Skjern Å’s hovedløb. Resultater fra nærværende undersøgelse, og fra en undersøgelse af den potentielle lakseproduktion opstrøms MES Sø i 2016, godtgør at en fjernelse af spærringen ved vandkraftværket MES og genopretning af Skjern Å ved MES sø kan resultere i en naturlig produktion på yderligere 9.614 ½-års lakseyngel årligt, svarende til en estimeret opgang på ekstra 79 gydelaks.

Læs rapporten her:

Af Kim Iversen & Martin Hage Larsen

Lakseyngels spredning fra en gydebanke gennem det første leveår blev undersøgt på fire tidspunkter i 2017-2018. Undersøgelsen blev startet i marts 2017 med udlægning af 10.000 øjenæg i kunstige gydegravninger på en nyetableret gydebanke i øvre Holme Å. Holme Å er et mellemstort vandløb i Varde Å-systemet, afskåret for naturlig lakseopgang ved effektive spærringer i vandløbet nedstrøms undersøgelsesstrækningen.

Undersøgelsen havde til formål at beskrive lakseynglens spredning op- og nedstrøms gydebanken, at undersøge udviklingen i lakseyngeltætheder op- og nedstrøms gydebanken over tid, og ud fra resultaterne give anbefalinger om afstande mellem etablerede gydebanker ved vandløbsrestaureringsprojekter, til anvendelse i arbejdet for at opnå store, selvreproducerende laksebestande.

Undersøgelser ved elfiskeri i juni, august, november og marts, på stationer med gode opvækstområder for laks op- og nedstrøms gydebanken viste, at lakseynglen spredte sig over store afstande fra gydebanken, især nedstrøms, og at lakseynglens udbredelsesområde gradvist blev større over tiden, med en generel forskydning i nedstrøms retning. Lakseynglens spredning alene resulterede i målsætningsopfyldelse for fiskebestanden i august, med høj økologisk tilstand op til 800 meter nedstrøms gydebanken hvor æggene blev lagt ud.

Læs rapporten om undersøgelsen her:

Pilotforsøg med identifikation af laksegydegravninger på dybe vandløbsstrækninger ved brug af sidescan-sonar er blevet udført i SDPAS-regi. Scanninger af vandløbsbund i nedre Skjern Å gav flotte og detaljerede billeder, men en sikker identifikation og verificering af

laksegydegravninger ud fra scanningsbilleder kræver yderligere udvikling af metoder, udstyr og billedbehandling. Anvendelse af scanningsbilleder af åbund har dog allerede nu et åbenlyst potentiale for anvendelse indenfor lystfiskeri og overvågning af vandløb. Læs notatet her:

Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks

SDPAS deltog ved Ferskvandssymposiet på Syddansk Universitet d. 28.-29. januar. Resultater fra blandt andet habitat- og lakseyngelundersøgelser i Skjern Å under arbejdspakke 1 blev forelagt ved en præsentation foran et stort og fagligt kyndigt publikum, hvoriblandt kommuner, Miljøstyrelsen, konsulenter og rådgivere fra hele Danmark var repræsenterede.

Den endelige afrapportering fra undersøgelserne, som blev udført i samarbejde med Stig Pedersen fra Fiskeplejen v. DTU Aqua, er snart færdig og vil indeholde bestandsestimater og -potentialer for unglaks i Skjern Å, baseret på habitatvurderinger og fiskeundersøgelser i hele å-systemet. Rapporten vil bl.a. blive præsenteret her på danmarksvildlaks.dk i nærmeste fremtid.