Er et samarbejde mellem DTU Aqua og Danmarks Center for Vildlaks. Finansieret af Innovationsfonden, Ringkøbing Skjern Kommune og Herning Kommune.
Den store lakseundersøgelse – SDPAS blev afsluttet den 11. november 2020 med en videokonference.
Her blev de vigtigste resultater fra projektets 4-årige undersøgelsesperiode præsenteret af de ansvarlige for de enkelte arbejdspakker.
Se konferencen her:
Klik på forsiden herunder for at downloade hele slutrapporten som pdf.
DTU Aqua og Danmarks Center for Vildlaks undersøgte i sensommeren 2016 størrelsen af den vilde bestand af unglaks i hele Skjern Å-systemet. Undersøgelserne blev delvist udført i regi af ”Den store Lakseundersøgelse (SDPAS)” arbejdspakke 1 ”Begrænsninger for rekruttering af lakseæg og -yngel i danske lakseåer”.
Bestanden af vilde unglaks i Skjern Å-systemet blev beregnet til 255.000, heraf var de 192.500 ½-års laks, resten 1-års og ældre laks. Resultaterne viste, at der især i Omme Å opstrøms Juellingsholm Vandkraftværk, og i hovedløbet af Skjern Å opstrøms MES Sø var et betydeligt uudnyttet laksepotentiale, altså områder hvor der til trods for egnede forhold (endnu) ikke var laks.
Unglaksebestanden på 255.000 laks var betydelig lavere end bestanden i Storå i 2015 (Laksebestanden i Storå 2015), hvor bestanden, på et meget mindre areal, blev beregnet til ca. 294.000 vilde laks.
Undersøgelsesmetoden gjorde det muligt også at beregne den teoretisk maksimalt mulige bestand. Altså den bestand som vandløbet, med de givne habitatforhold, kunne indeholde hvis laksetæthederne var så høje som habitatforholdene tillader. I forhold til dette tal udgjorde bestanden kun ca. 29 % af den maksimalt mulige laksebestand i Skjern å-systemet. Dette er på niveau med den tilsvarende procentdel for Ribe Å i 2014 (Laksebestanden i Ribe Å 2014), men meget lavere end i Storå (2015), hvor bestanden af ½-års laks i 2015 var på ca. 62 % af det maksimalt mulige. Der er altså stadig lang vej til Skjern Å-systemets fulde laksepotentiale er udnyttet.
Det blev estimeret at 23.000-51.000 vilde smolt startede udvandringen til havet. Hertil kommer 20- og 40.000 smolt stammende fra bestandsophjælpende udsætninger. Sammenholdt med opgangen af gydelaks, og alderssammensætningen af disse, blev havoverlevelsen estimeret til 3,4 – 7,5 % for laks med flere havår og 6,7 – 14,8 % for grilse.
Antallet af æg der blev gydt i vinteren 2015-2016 blev beregnet til ca. 21,3 millioner, og ud fra dette og bestanden af vilde ½-års laks, blev overlevelsen fra æg til ½-årslaks estimeret til ca. 0,9 %. Det er væsentligt lavere end overlevelsesestimaterne fra Ribe Å-systemet (4,6 %) og Storå-systemet (6,3 %), hvilket indikerer at begrænsningen for laksebestandens størrelse i Skjern Å- systemet ikke p.t. ligger i antallet af gydefisk, men i store dødeligheder på æg-, yngel-, og unglaksestadierne. Der kan være mange årsager til dette, f.eks. dårlige overlevelse for æg og blommesækyngel i gydebanker, dårlig habitatkvalitet for spæde laks på opvækstområderne i vandløbene, samt prædation. Det vil kræve yderligere målrettede undersøgelser at afgøre hvorfor overlevelsen er dårligere i Skjern Å end i de andre laksevandløb.
Læs mere her:
I anledning af det Internationale Vildlakseår, indbyder Danmarks Center for Vildlaks og Dansk Laksefond til konference om laksen i Danmark fredag den 11. oktober på Innovest i Skjern. Vi har inviteret Miljøministeren, forvaltere, lokale politikere og forskere fra ind- og udland til at gøre os alle klogere på laksen nu og i fremtiden. Den vilde Atlantiske laks er truet fra mange sider, og der kræves fortsat stor indsats for at sikre bestandene. Den positive udvikling i Danmark er unik, hvilket er blevet bemærket mange steder i verden.
Vi håber, at rigtig mange vil bakke op om arrangementet og være med til markere Laksens år.
Konferencen afholdes den 11. oktober 9.00 til 16.00 på Innovest i Skjern. Prisen er 250,- og inkluderer frokost og forplejning i løbet af dagen. Tilmelding senest 1 oktober. Der er et begrænset antal pladser til rådighed, så først til mølle.
Tilmelding på mail til sl@vildlaks.dk
Det er NASCO og NPAFC som står bag det Internationale Vildlakseår http://www.nasco.int/iys.html
Ny og opdateret version af rapporten “Udtræk af ørred- og laksesmolt fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord
2016 og 2017″.
Opgangen af laks i Skjern Å-systemet i 2018 vurderes, ud fra antallet af lystfiskerfangede laks og erfaringer fra elfiskeri i november-december, at have været på ca. samme niveau som i 2017, hvor 5.521 laks gik op i Skjern Å.
Et usædvanligt lavt antal genfangster af mærkede laks ved elfiskeundersøgelserne udført i november-december betød, at usikkerheden omkring et gydebestandsestimatet blev for stort til, at et samlet lakseopgangsestimat kan anvendes i forvaltningsarbejdet omkring Skjern Å laksen.
Af 704 gydelaks registreret i forbindelse med elfiskeriet i november-december var 47 % vildlaks, mens 53 % af laksene var finneklippede laks fra bestandsophjælpende udsætninger.
Laksenes gennemsnitslængde var på 74,6 cm, den mindste gennemsnitslængde registreret ved seks opgangsundersøgelser udført i Skjern Å-systemet i perioden 2008-2018.
Af de registrerede laks var 63 % hanlaks. Dette var samstemmende med, at andelen af grilse (gydelaks ≤ 75 cm, langt overvejende hanner) i gydebestanden var på 56 %, mod 19 % grilse ved opgangsundersøgelsen udført i 2017.
Med en rekordstor andel af grilse (56 %) blandt gydelaksene i Skjern Å i 2018, kan der teoretisk forventes en forholdsvis stor opgang af laks med to havår (mellemlaks) i Skjern Å i 2019, da disse laks vil være fra samme smolt-årgang som de mange grilselaks i Skjern Å i 2018.
Læs Hele rapporten her: Lakseopgangen i Skjern Å 2018
Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks
Læs rapporten Udtræk af ørred- og laksesmolt fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden I Ringkøbing Fjord 2016 og 2017
Den klassiske opfattelse i litteraturen er at unge laks tilpasser sig livet i saltvand (smoltificerer) og vandrer fra vandløbene til havet om foråret for at vokse sig store inden de vender tilbage til vandløbet for at gyde. Udenlandske undersøgelser fra visse laksebestande har dog indikeret, at en andel af de unge laks også vandrer til havet om efteråret. Denne viden er vigtig for forvaltningen af lokale laksebestande. Eksempelvis understreger en udvidet vandringsperiode fra vandløbet til havet behovet for fri faunapassage hele året rundt.
Der findes imidlertid ingen danske undersøgelser omkring nedvandring af unglaks fra vandløbet til havet udenfor den klassiske smoltsæson om foråret. DTU Aqua og Danmarks Center for Vildlaks er derfor i gang med, at undersøge hvorvidt og i hvilket omfang unglaks i Skjern Å-systemet foretager nedstrøms vandringer om efteråret.
Undersøgelsen bliver lavet i Omme Å, hvor der er opstillet en såkaldt PIT-antenne station. Laksene er individuelt mærket med en lille chip (PIT-mærke), og tidspunktet for laksenes vandring registreres automatisk på PIT stationen, hvis en mærket laks svømmer forbi antennerne. I august er der mærket 560 vilde unglaks opstrøms PIT stationen. Derudover er der mærket og udsat 500 opdrættede laks, for at undersøge om vilde og opdrættede laks har samme vandringsadfærd. I første omgang skal undersøgelsen påvise, om laksene vandrer nedstrøms i Omme Å om efteråret. Opfølgende undersøgelser hvor laksene mærkes med mere avancerede mærker er dog nødvendige for at kunne fastslå, om laksene rent faktisk vandrer til havet.
Resultaterne fra undersøgelsen bliver offentliggjort her på siden.
Danmarks Center for Vildlaks og DTU Aqua er i gang med, at undersøge om skader på gællelågene påvirker overlevelsen af opdrættede laks i naturen.
Laks får ofte skader på gællelågene under opdrætsfasen, inden de udsættes i naturen (figur 1). Eksempelvis havde op mod 40 % af laksene skader på gællelågene ved udsætningen i 2017. Årsagen til skader på gællelågene kendes endnu ikke, men flere forskellige faktorer kan være involveret, herunder vitamin mangel, bakterielle infektioner og aggressiv adfærd mellem laksene (bidskader). Det er også uvist, hvorvidt skader på gællelågene påvirker laksesmoltenes overlevelse under deres vandring fra vandløbene til havet. Man kan sagtens forestille sig, at skader på gællelågene reducerer laksens svømmeegenskaber og evne til at optage ilt, som potentielt kan øge dødeligheden og predation fra fugle, fisk og pattedyr. Dette vil alt andet lige mindske antallet af laks, der senere vender tilbage for at gyde i vandløbene.
For at undersøge laksenes vandringssuccess til havet er omkring 3300 smolt med varierende grader af skader på gællelågene mærket med en lille elektronisk chip (PIT mærke). Mærket indeholder en unik kode, som automatisk registreres, når fisken svømmer forbi en såkaldt PIT-antenne station (figur 2). Der er også blevet taget billeder af hver fisk for at kunne bestemme graden af skade på gællelågene.
Undersøgelserne er afsluttet, men resultaterne er endnu ved at blive oparbejdet. De endelige resultater bliver offentliggjort her på siden.
Se den flotte film, der viser hvordan vi laver opgangsundersøgelser og hvad resultatet viser om udviklingen af laksebestanden i Skjern Å.
Klik på billedet herunder:
Læs om resultaterne i rapporten Lakseopgangen i Skjern Å 2017