Effekten af okker og opløst jern på overlevelse af lakseæg

Effekten af okker og opløst jern på overlevelse af lakseæg og blommesækyngel i okkerpåvirkede vandløb

Af Kim Iversen, biolog v. DCV

I april 2017 blev en undersøgelse af overlevelsen hos lakseæg og blommesækyngel i okkerbelastede vandløb afsluttet.

I fire okkerbelastede vandløb samt Kjelstrup Bæk (svagt okkerpåvirket) blev der placeret to flydende rugekasser. I én af de to kasser blev 50 nybefrugtede lakseæg begravet under 5-7 cm grus i rugekassen, i den anden kasse (kontrol), blev de 50 æg fordelt ovenpå ét tyndt lag grus. Der blev lavet et tilsvarende kontrolforsøg i en klækkerende i opdrættet på Danmarks center for Vildlaks (upåvirket af okker).

Formålet var at undersøge overlevelsen for lakseæg og nyklækket yngel i okkerbelastede vandløb, som effekt af okkerindlejring i gydegrus. Ved at udføre forsøget i flydende rugekasser, blev en evt. effekt af vandrende sand og sandindlejring i gruset fjernet.

Med 14 dages intervaller blev vandløbenes koncentration af opløst jern (ferrojern, Fe++, som kan være giftigt for fisk), totaljern (udfældet ferrijern (okker) + opløst ferrojern), pH, iltindhold og vandtemperatur målt.

Grundet to flomme i januar, hvor flere af kasserne blev delvist tørlagt i en periode, blev forsøget delt op i to perioder. Således kom der ”nye” øjenæg fra DCV i rugekasserne, umiddelbart efter at æggene var klækket i kasserne i vandløbene.

Ved afslutning af hver forsøgsperiode blev antallet af levende blommesækyngel i hver rugekasse registreret.

Resultaterne fra undersøgelsen analyseres p.t. og resultaterne offentliggøres bl.a. her på hjemmesiden.

I filmen her forklares og vises mere om undersøgelsen.

Effekten af okker på overlevelsen af lakseæg og blommesækyngel YouTube play

Påvirker foderstrategien forekomsten af skader på gællelågene hos opdrættede laks?

Danmarks Center for Vildlaks har i samarbejde med tyske kollegaer fra Wildlachszentrum i Siegburg undersøgt hvorvidt forskellige foderstrategier har indflydelse på andelen af laks med skader på gællelågene under opdrætsfasen.

I eksperimentet blev det undersøgt om spredningen af foder i opdrætsbassinerne samt fodringshyppigheden (antal fodringer per dag) påvirker forekomsten af skader på laksenes gællelåg. Årsagen til skader på gællelågene hos opdrættede laks er endnu ikke fastlagt, men foreløbige resultater foreslår at aggresive bid mellem fiskene er en væsentlig faktor. Hypotesen bag nærværende undersøgelsen var derfor, at foderstrategien kan påvirke fiskenes aggressive adfærd og dermed også omfanget af skader på laksenes gællelåg.

Resultaterne fra undersøgelsen viste ingen effekt af hverken foderhyppighed (laksene blev fodret 12 eller 48 gange per dag) eller hvordan foderet blev fordelt i opdrætsbassinerne på forekomsten af laks med skader på gællelågene. Det er dog muligt at andre foderstrategier (f.eks. manipulation af foder type) kan mindske hyppigheden af skader på gællelågene. Fremtidige undersøgelser skal forsøge at udvikle opdrætsmetoder der kan mindske forekomsten af skader på gællelågene hos opdrættede laks.

Find og læs hele rapporten Effects of hatchery feeding practices on fin and operculum condition of juvenile Atlantic salmon Salmo salarunder fanebladet ”Publikationer” eller download via nedenstående link.

Hvordan påvirker genetikken havalder hos vestjyske laks?

I en årrække fremover vil DTU Aqua indsamle prøver fra opgangsfisk i Skjern Å. Undersøgelserne vil belyse, om det primært er forældrefisk der selv har mange hav-år, der giver ophav til de laks der vender tilbage som store, gamle fisk, og i hvor høj grad grilse også producerer yngel der ’vælger’ at opholde sig flere år i havet.

 

DTU Aqua foretager i samarbejde med Danmarks Center for Vildlaks en undersøgelse af, hvordan generne påvirker hvor mange år en laks tilbringer i havet, inden den vender tilbage til vandløbene. Projektet er en del af ”Det store lakseprojekt”. Antallet af år en laks tilbringer til havs før den kønsmodner og vender tilbage til vandløbet for at gyde betegnes ’hav-år’. Nogle laks går op i vandløbene efter ca. ét år (grilse), mens de fleste tilbringer to eller flere år i havet. Genetiske analyser af laks fra Norge og Finland har vist, at laksens gener har stor betydning for antal hav-år. Miljøet spiller også en vigtig rolle, så i hvor høj grad det er genetikken (eller miljøet) der styrer antal hav-år i de vestjyske laks er ikke kendt.

For at undersøge hav-alder-genernes betydning hos danske laksebestande blev der i december 2015 indfanget modne laks fra Skjern Å. Kønsprodukter fra hanner og hunner blev blandet i klækkeriet i Skjern, således at afkommet repræsenterer 130 familier med forældre som har varierende antal hav-år. Store hunner med flere hav-år blev således krydset både med grilse-hanner og hanner med flere hav-år, og ligeledes blev de enkelte grilse krydset med både store og små partnere. Ynglen blev opdrættet og blev i 2016 og 2017 sat ud som ½-års og 1-års laks i Skjern Å systemet. DTU Aqua og DCV vil fremover følge disse lakse-familiers adfærd og forekomst i Skjern Å. Dette foregår ved at sammenligne vækst- og tilbagevendingstidspunkt hos laks fra familier med forældre med forskelligt antal hav-år.

I årene 2018 til 2021 vil vi det derfor være vigtigt at få informationer fra så mange opgangsfisk som muligt, både fra de udsatte familier og naturligt reproducerede laks. Informationerne bliver sammenholdt med genetiske analyser af de gener, som man ved, har betydning for hvor mange år de enkelte laks bliver i havet. Det er således vigtigt at få informationer om laksens køn, størrelse, deres genetiske profiler og livshistorie. Vævsprøver fra opgangslaks vil blive brugt til at lave DNA-profiler på de enkelte laks for at kunne matche dem tilbage til forældre-par. Laksens livshistorier vil blive vurderet på grundlag af aflæsning af skælprøver. Disse livshistorier inkluderer hvor mange år laksen har opholdt sig i vandløbet før den trak til havs, hvor mange hav-år den har haft.

For at få så godt et datamateriale som muligt har DTU Aqua og DCV brug for hjælp fra alle der hjemtager laks fra Skjern Å. Der udleveres derfor prøvetagnings-sæt til alle lystfiskere i Skjern Å, og det er et krav, at man indleverer en prøve fra hver hjemtagen fisk. Prøvetagnings-sættet indeholder en kuvert til skæl og et prøvetagningsrør med sprit til vævsprøve. Fremgangsmåden ved prøvetagning findes her (link her – https://youtu.be/gXuC-kuoKFs ). Der skal ikke tages prøver fra laks der bliver genudsat.

I 2018 begynder de første forsøgsfisk at vende tilbage til Skjern Å. I 2018 vil det udelukkende være grilse, der kan forventes at komme tilbage i vandløbene, men undersøgelsen kræver informationer fra så mange fisk som muligt – herunder også større laks. Der skal derfor udtages prøver fra alle hjemtagne fisk. Fangeren skal oplyse om laksen var fedtfinneklippet eller om den havde en hel fedtfinne. Indsamlingerne fortsætter i årene fremover.

Prøver fra de lystfisker-fangede laks vil indgå i en samlet analyse af genetik og hav-alder sammen med prøver taget under el-fiskeri ved opgangsundersøgelser og de årlige fangster af moderfisk til produktionen af udsætningsfisk.

Sideløbende analyserer DTU Aqua hvordan de genetiske profiler har set ud for de samme gener for laks fanget i Skjern Å fra 1913 til nu. Undersøgelserne vil bidrage med information om hvordan de anvendte udsætningsstrategier har påvirket livshistorie-trækkene hos vestjyske laks, og om vestjyske laks generelt er arveligt kodet til at tilbringe flere år i havet end andre laksestammer, inden de vandrer op i vandløbene for at gyde.

Resultaterne fra undersøgelsen vil løbende blive delt på https://danmarksvildlaks.dk/ , og på http://fiskepleje.dk/.

 

Dorte Bekkevold, seniorforsker, DTU Aqua

Einar Eg Nielsen, professor, DTU Aqua

Hjælp os med prøveindsamling

I en årrække fremover vil DTU Aqua indsamle prøver fra opgangsfisk i Skjern Å. Undersøgelserne vil belyse, om det primært er forældrefisk der selv har mange hav-år, der giver ophav til de laks der vender tilbage som store, gamle fisk, og i hvor høj grad grilse også producerer yngel der ’vælger’ at opholde sig flere år i havet.

For at få så godt et datamateriale som muligt har DTU Aqua og DCV brug for hjælp fra alle der hjemtager laks fra Skjern Å. Der udleveres derfor prøvetagnings-sæt til alle lystfiskere i Skjern Å, og det er et krav, at man indleverer en prøve fra hver hjemtagen fisk. Prøvetagnings-sættet indeholder en kuvert til skæl og et prøvetagningsrør med sprit til vævsprøve. Fremgangsmåden ved prøvetagning findes her (link her). Der skal ikke tages prøver fra laks der bliver genudsat.

I 2018 begynder de første forsøgsfisk at vende tilbage til Skjern Å. I 2018 vil det udelukkende være grilse, der kan forventes at komme tilbage i vandløbene, men undersøgelsen kræver informationer fra så mange fisk som muligt – herunder også større laks. Der skal derfor udtages prøver fra alle hjemtagne fisk. Fangeren skal oplyse om laksen var fedtfinneklippet eller om den havde en hel fedtfinne. Indsamlingerne fortsætter i årene fremover.

Prøver fra de lystfisker-fangede laks vil indgå i en samlet analyse af genetik og hav-alder sammen med prøver taget under el-fiskeri ved opgangsundersøgelser og de årlige fangster af moderfisk til produktionen af udsætningsfisk.

Status for den store lakseundersøgelse

Der er nu gået halvandet år efter DTU og DCV satte gang i den store lakseundersøgelse med udgangspunkt i Skjern Å. Mange undersøgelser er sat i gang, få er afsluttet. Flere pågår endnu eller skal gentages i de kommende sæsoner.  Den samlede undersøgelse, der er finansieret af Innovationsfonden og de to kommuner RKSK og HK, løber frem til 2020.

Du inviteres hermed til en præsentation af de foreløbige resultater og vores planer for de kommende undersøgelser. Har du kommentarer eller kan du bidrage med gode ideer er du meget velkommen.

Se programmet her: Den store lakseundersøgelse status jan-18

Laksens naturlige udbredelsesområde i Skjern Å-systemet bliver stadigt større

Den øvre udbredelse af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet blev i perioden august-september 2016 undersøgt ved fiskeundersøgelser på 346 stationer. Der blev fundet vildlakseyngel på 67 ud af de 346 befiskede stationer, med største tæthed på 87 lakseyngel pr. 100 m2.

Laksens udbredelsesområde i Skjern å-systemet var større i 2016, end fundet ved tre lakseyngelundersøgelser udført af Danmarks Center for Vildlaks (DCV) i perioden 2007-2013. I hovedløbet Skjern Å havde laksene indtaget den ”nye” åstrækning ved Brande Elværk Sø. Søen blev tømt, da diget ved vandkraftværket brød sammen i 2013, hvorved Skjern åens oprindelige forløb på søens bund blev genskabt. Kun i Omme Å og Gundesbøl Å var den øvre udbredelse reduceret i forhold til tidligere undersøgelsesår.

Undersøgelsen i 2016 viste desuden, at der var langt flere forekomster af lakseyngel i de mindre vandløb, end det var tilfældet ved en sammenlignelig fiskeundersøgelse udført af DTU Aqua i Skjern Å-systemet i 2007. At lakseynglen i højere grad findes på opvækstområder i de mindre vandløb, betyder at potentialet for laksebestandens størrelse øges, når disse væsentlige vandløbsarealer også udnyttes af laksene.

Find og læs hele rapporten ”Øvre udbredelse af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet 2016” med kortmateriale under fanebladet ”Publikationer” eller tryk her.

Nye profiler i det store lakse-DNA-register

De moderlaks, der blev indfanget i efteråret 2015 og indlagt hos DCV, for at producere unglaks til udsætning, blev krydset således at der fremkom 157 unikke familier. Inden udsætningen i 2016 blev der udvalgt 400 unglaks, så alle familier var repræsenteret, og fra hver af disse fisk blev der taget en vævsprøve til DNA-analyse. Formålet var at teste om det er muligt at identificere forældrefiskene ved at analysere en vævsprøve af afkommet. DNA´et er nu blevet analyseret for 7 såkaldte microsattelitmarkører, og resultaterne viser at vi med stor sikkerhed kan identificere forældrene til alle de unglaks, der blev udsat i Skjern Å i efteråret 2016 og foråret 2017. Det betyder, at vi fra 2018, når de første afkom vender tilbage til Skjern Å, kan sammenligne deres livsstrategi med forældrenes. Dermed er vi nået et vigtigt skridt nærmere målet om at påvise en sammenhæng mellem laksenes genetiske profiler og hvor længe de ’vælger’ at opholde sig i havet, før vi ser dem tilbage i vandløbene.