Kategori-arkiver: Arbejdspakke 6

I en årrække fremover vil DTU Aqua indsamle prøver fra opgangsfisk i Skjern Å. Undersøgelserne vil belyse, om det primært er forældrefisk der selv har mange hav-år, der giver ophav til de laks der vender tilbage som store, gamle fisk, og i hvor høj grad grilse også producerer yngel der ’vælger’ at opholde sig flere år i havet.

DTU Aqua foretager i samarbejde med Danmarks Center for Vildlaks en undersøgelse af, hvordan generne påvirker hvor mange år en laks tilbringer i havet, inden den vender tilbage til vandløbene. Projektet er en del af ”Det store lakseprojekt”. Antallet af år en laks tilbringer til havs før den kønsmodner og vender tilbage til vandløbet for at gyde betegnes ’hav-år’. Nogle laks går op i vandløbene efter ca. ét år (grilse), mens de fleste tilbringer to eller flere år i havet. Genetiske analyser af laks fra Norge og Finland har vist, at laksens gener har stor betydning for antal hav-år. Miljøet spiller også en vigtig rolle, så i hvor høj grad det er genetikken (eller miljøet) der styrer antal hav-år i de vestjyske laks er ikke kendt.

For at undersøge hav-alder-genernes betydning hos danske laksebestande blev der i december 2015 indfanget modne laks fra Skjern Å. Kønsprodukter fra hanner og hunner blev blandet i klækkeriet i Skjern, således at afkommet repræsenterer 130 familier med forældre som har varierende antal hav-år. Store hunner med flere hav-år blev således krydset både med grilse-hanner og hanner med flere hav-år, og ligeledes blev de enkelte grilse krydset med både store og små partnere. Ynglen blev opdrættet og blev i 2016 og 2017 sat ud som ½-års og 1-års laks i Skjern Å systemet. DTU Aqua og DCV vil fremover følge disse lakse-familiers adfærd og forekomst i Skjern Å. Dette foregår ved at sammenligne vækst- og tilbagevendingstidspunkt hos laks fra familier med forældre med forskelligt antal hav-år.

I årene 2018 til 2021 vil vi det derfor være vigtigt at få informationer fra så mange opgangsfisk som muligt, både fra de udsatte familier og naturligt reproducerede laks. Informationerne bliver sammenholdt med genetiske analyser af de gener, som man ved, har betydning for hvor mange år de enkelte laks bliver i havet. Det er således vigtigt at få informationer om laksens køn, størrelse, deres genetiske profiler og livshistorie. Vævsprøver fra opgangslaks vil blive brugt til at lave DNA-profiler på de enkelte laks for at kunne matche dem tilbage til forældre-par. Laksens livshistorier vil blive vurderet på grundlag af aflæsning af skælprøver. Disse livshistorier inkluderer hvor mange år laksen har opholdt sig i vandløbet før den trak til havs, hvor mange hav-år den har haft.

For at få så godt et datamateriale som muligt har DTU Aqua og DCV brug for hjælp fra alle der hjemtager laks fra Skjern Å. Der udleveres derfor prøvetagnings-sæt til alle lystfiskere i Skjern Å, og det er et krav, at man indleverer en prøve fra hver hjemtagen fisk. Prøvetagnings-sættet indeholder en kuvert til skæl og et prøvetagningsrør med sprit til vævsprøve. Fremgangsmåden ved prøvetagning findes her (link her – https://youtu.be/gXuC-kuoKFs ). Der skal ikke tages prøver fra laks der bliver genudsat.

I 2018 begynder de første forsøgsfisk at vende tilbage til Skjern Å. I 2018 vil det udelukkende være grilse, der kan forventes at komme tilbage i vandløbene, men undersøgelsen kræver informationer fra så mange fisk som muligt – herunder også større laks. Der skal derfor udtages prøver fra alle hjemtagne fisk. Fangeren skal oplyse om laksen var fedtfinneklippet eller om den havde en hel fedtfinne. Indsamlingerne fortsætter i årene fremover.

Prøver fra de lystfisker-fangede laks vil indgå i en samlet analyse af genetik og hav-alder sammen med prøver taget under el-fiskeri ved opgangsundersøgelser og de årlige fangster af moderfisk til produktionen af udsætningsfisk.

Sideløbende analyserer DTU Aqua hvordan de genetiske profiler har set ud for de samme gener for laks fanget i Skjern Å fra 1913 til nu. Undersøgelserne vil bidrage med information om hvordan de anvendte udsætningsstrategier har påvirket livshistorie-trækkene hos vestjyske laks, og om vestjyske laks generelt er arveligt kodet til at tilbringe flere år i havet end andre laksestammer, inden de vandrer op i vandløbene for at gyde.

Resultaterne fra undersøgelsen vil løbende blive delt på https://danmarksvildlaks.dk/ , og på http://fiskepleje.dk/.

Dorte Bekkevold, seniorforsker, DTU Aqua

Einar Eg Nielsen, professor, DTU Aqua

I en årrække fremover vil DTU Aqua indsamle prøver fra opgangsfisk i Skjern Å. Undersøgelserne vil belyse, om det primært er forældrefisk der selv har mange hav-år, der giver ophav til de laks der vender tilbage som store, gamle fisk, og i hvor høj grad grilse også producerer yngel der ’vælger’ at opholde sig flere år i havet.

For at få så godt et datamateriale som muligt har DTU Aqua og DCV brug for hjælp fra alle der hjemtager laks fra Skjern Å. Der udleveres derfor prøvetagnings-sæt til alle lystfiskere i Skjern Å, og det er et krav, at man indleverer en prøve fra hver hjemtagen fisk. Prøvetagnings-sættet indeholder en kuvert til skæl og et prøvetagningsrør med sprit til vævsprøve. Fremgangsmåden ved prøvetagning findes her (link her). Der skal ikke tages prøver fra laks der bliver genudsat.

I 2018 begynder de første forsøgsfisk at vende tilbage til Skjern Å. I 2018 vil det udelukkende være grilse, der kan forventes at komme tilbage i vandløbene, men undersøgelsen kræver informationer fra så mange fisk som muligt – herunder også større laks. Der skal derfor udtages prøver fra alle hjemtagne fisk. Fangeren skal oplyse om laksen var fedtfinneklippet eller om den havde en hel fedtfinne. Indsamlingerne fortsætter i årene fremover.

Prøver fra de lystfisker-fangede laks vil indgå i en samlet analyse af genetik og hav-alder sammen med prøver taget under el-fiskeri ved opgangsundersøgelser og de årlige fangster af moderfisk til produktionen af udsætningsfisk.

De moderlaks, der blev indfanget i efteråret 2015 og indlagt hos DCV, for at producere unglaks til udsætning, blev krydset således at der fremkom 157 unikke familier. Inden udsætningen i 2016 blev der udvalgt 400 unglaks, så alle familier var repræsenteret, og fra hver af disse fisk blev der taget en vævsprøve til DNA-analyse. Formålet var at teste om det er muligt at identificere forældrefiskene ved at analysere en vævsprøve af afkommet. DNA´et er nu blevet analyseret for 7 såkaldte microsattelitmarkører, og resultaterne viser at vi med stor sikkerhed kan identificere forældrene til alle de unglaks, der blev udsat i Skjern Å i efteråret 2016 og foråret 2017. Det betyder, at vi fra 2018, når de første afkom vender tilbage til Skjern Å, kan sammenligne deres livsstrategi med forældrenes. Dermed er vi nået et vigtigt skridt nærmere målet om at påvise en sammenhæng mellem laksenes genetiske profiler og hvor længe de ’vælger’ at opholde sig i havet, før vi ser dem tilbage i vandløbene.

For at vurdere hvor mange voksne laks, der vender tilbage til Skjern Å systemet, udførte DTU og DCV en såkaldt opgangsundersøgelse i efteråret 2016. Undersøgelsen gentages i 2017 og i årene frem. Undersøgelsen bliver udført ved hjælp af den såkaldte fangst-mærkning-genfangst metode, der erfaringsmæssigt giver et sikkert estimat af antallet af laks i åen. Undersøgelsen giver et godt billede af antallet af store laks i åen, deres størrelse samt fordelingen mellem udsatte laks og laks gydt i vandløbet. Herudover vil vi fra 2017 indsamle små biopsier fra fedtfinnen fra de fangede opgangsfisk. DNA´et i disse prøver skal analyseres og resultaterne anvendes i arbejdspakke 6, der har til formål at belyse den genetiske baggrund for laksenes havalder. I 2016 og 2017 udsattes laks fra 130 unikke familier (se beskrivelse af arbejdspakke 6), og vi forventer at disse fisk vil begynde at kunne spores i vandløbet i 2018 og frem. I 2017 forventer vi således ikke at se opgang af disse fisk, men det er vigtigt at få demonstreret at det er muligt at skelne de udsatte familier fra andre opgangsfisk, og derfor begynder prøvetagningen allerede i 2017. Prøvetagningen af opgangsfisk til genetiske analyser vil således fortsætte i op til fem år.