Kategori-arkiver: Arbejdspakke 1

I perioden medio december 2016 til medio maj 2017, blev en undersøgelse af overlevelse hos befrugtede lakseæg og blommesækyngel i okkerpåvirkede, mellemstore vandløb afsluttet. Forsøget kunne ikke påvise en toksisk virkning af ferrojern ved de fundne koncentrationer i vandløbene, der var ingen umiddelbar sammenhæng mellem koncentrationen af opløst ferrojern i vandløbene og overlevelse hos lakseæg og blommesækyngel i perioden.

Ti flydende rugekasser med 50 lakseæg i hver, heraf to kasser til reference placeret i opdrætsanlæg og i et svagt okkerpåvirket vandløb, blev tilset med 2-3 ugers mellemrum. Åvandets indhold af opløst jern og totaljern blev målt, foruden andre parametre som pH, vandtemperatur og iltkoncentration. Ved hvert tilsyn blev udfældet okker suget væk med pipette eller skyllet ud af kasser for at kunne registrere døde æg og samtidig sikre tilførsel af ilt til æggene.

De målte koncentrationer af opløst jern i de enkelte vandløb varierede over perioden, ligesom værdierne vandløbene imellem var forskellige. Således lå de gennemsnitlige Fe²⁺-koncentrationer for de 8 vandløb på mellem 0,3 og 1,5 mg/l.  De højeste Fe²⁺-koncentrationer blev målt til over 2 mg/l i en kold periode med lav vandføring.

En rugekasse blev ramt af en forurening af vandløbet, hvor alle æg døde. Dødeligheder for de resterende ni rugekasser i perioden fra befrugtning til kort efter klækning lå i intervallet 6-32 %, og dødeligheden fra ægklækning til lakseynglen havde forladt rugekasserne lå mellem 0 og 24 %.

Resultaterne fra undersøgelserne indikerer, at de forekommende koncentrationer af opløst jern i okkerpåvirkede, mellemstore vestjyske vandløb ikke i sig selv har en direkte toksisk effekt på lakseæg og blommesækyngel.

I december 2016 blev rugekasser placeret i otte mellemstore vandløb, alle okkerbelastede i forskellig grad. I forbindelse med strygning af laks på DCV blev æg fra to hunner og sæd fra tre hanner udtaget til forsøget, kørt til de pågældende vandløb, hvor æggene blev befrugtet i vand fra åen og lagt i rugekasser.

Formålet er at undersøge overlevelsen af lakseæg og nyklækket yngel i okkerbelastede vandløb, som effekt af koncentrationer af opløst jern i disse vandløb.

50 befrugtede æg blev lagt i hver rugekasse. Frem til maj undersøges overlevelsen af æg og yngel i rugekasserne. Hver 14. dag måles vandløbenes koncentration af opløst jern (ferrojern, Fe++, som er giftigt for fisk), pH, iltindhold og vandtemperatur. Indholdet af totaljern (udfældet ferrijern (okker) + opløst ferrojern) registreres også, dog med mindre frekvens. Data indsamlet fra okkervandløbene sammenlignes med data fra to kontrol-rugekasser på hhv. DCV’s opdræt og i Kjelstrup Bæk (næsten uden jernindhold

Resultaterne fra undersøgelsen skal indskrives i anbefalinger for forbedringer af vand- og vandløbskvalitet i okkerbelastede, potentielle laksevandløb.

I filmen her vises klip fra dagen hvor lakseæggene blev lagt i rugekasserne, og den første jernmåling.

I slutningen af maj 2016 blev den første undersøgelse omkring  lakseynglens habitatvalg igangsat. Undersøgelsens konkrete formål er, at dokumentere laksens valg af habitat i løbet af fiskens første leveår. Dette undersøges ved at fem forskellige gyde- og opvækstområder i Skjern Å-systemet med stor fysisk variation (f.eks. vanddybde, substrattype og vandstrømningshastighed) elbefiskes med 1-3 månedelige intervaller gennem det laksens første leveår. Ved metodisk punktbefiskning langs udvalgte transekter registreres først tilstedeværelse af lakseyngel og efterfølgende laves en grundig habitatundersøgelse i transektpunkterne, som inkluderer måling af vanddybde og strømhastighed samt beskrivelse af vandplanter og skjul. Herved bliver det muligt, at beskrive lakseyngels habitatvalg på lavvandede opvækstområder over tid. Undersøgelsen forventes afsluttet i foråret 2018.

Elbefiskning langs et transekt i Omme Å (t.v.) og lakseyngel (t.h.)

Se også video, der illustrerer undersøgelsen. Klik her.