Undersøgelse skal kortlægge årsagen til forkortede gællelåg hos laks

Opdrættede laks udvikler ofte forkortede gællelåg under opdrætsfasen inden de bliver udsat i naturen (se billede 1).

gill cover erosion
Laksesmolt med forkortet gællelåg.

 Den præcise årsag til forkortede gællelåg hos laks kendes endnu ikke, men flere forskellige faktorer kan være involveret, herunder bakterielle infektioner, vitamin mangel og aggressiv adfærd mellem laksene. Tidligere undersøgelser har dog vist, at forekomsten af skader på fiskens højre og venstre gællelåg ikke er jævnt fordelt, hvilket kunne tyde på at forkortede gællelåg skyldes mekaniske skader. Et igangværende eksperiment skal derfor belyse, om forkortede gællelåg skyldes aggressive bid mellem fiskene. Dette undersøges ved at laksene enten opdrættes individuelt eller i grupper bestående af 300 individer i forskellige rum placeret i samme bassin (billede 2).

Forsøgsrende_final
Det eksperimentielle set-up. I de små rum opdrættes laksene individuelt, mens 300 fisk opdrættes i hvert af de store rum.

Under eksperimentet bliver der lavet videoobservationer for undersøge fiskenes adfærd. Eksperimentet afsluttes medio Juli 2016.

Den store lakseundersøgelse

Forskning i udvikling af de danske laksebestande.
Projektet er et 4-årigt forsknings og formidlingsprojekt, som skal identificere og bringe ny viden om specifikke flaskehalse i vandløbene, analysere den genetiske styrke i laksebestanden og kvaliteten af udsætningsfiskene. Desuden har projektet særlig fokus på at den opnåede viden hurtigt formidles til alle interessenter bl.a. rettet imod udnyttelse i forbindelse med formidling omkring lystfisketurismen.

De danske laksebestande har de sidste 25 år udviklet sig fra at være på randen af udryddelse til et niveau, hvor lystfiskere langs de danske vandløb igen kan fange laks. Imidlertid er denne positive udvikling i de seneste år stagneret af ukendte årsager. Målet med forskningsprojektet, som er et samarbejde mellem Danmarks Center for Vildlaks og DTU Aqua, er at gøre de danske laksebestande selvreproducerende, samtidig med at et bæredygtigt lystfiskeri kan finde sted. Målet nås via anvendt forskning ved at identificere de flaskehalse, der forhindrer laksebestandens videre udvikling. Alene i Skjern Å vurderes det at potentialet er en opgang på ca. 10.000 laks om året. En analyse af den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å har vist, at denne også vil øges i takt med at laksebestanden øges. Forvaltningsmæssigt forventes projektet få stor betydning. Via partnernes rådgivning til ministerierne og kommuner, vil resultaterne hurtigt kunne implementeres i forvaltningen. En ny vision og strategiplan for de danske laks frem mod 2025, kan baseres på resultater fra dette projekt. Projektet vil fremstå som et internationalt fyrtårn inden for bæredygtigt laksefiskeri, naturgenopretning og naturforvaltning.