SDPAS på ferskvandssymposiet 2019

SDPAS deltog ved Ferskvandssymposiet på Syddansk Universitet d. 28.-29. januar. Resultater fra blandt andet habitat- og lakseyngelundersøgelser i Skjern Å under arbejdspakke 1 blev forelagt ved en præsentation foran et stort og fagligt kyndigt publikum, hvoriblandt kommuner, Miljøstyrelsen, konsulenter og rådgivere fra hele Danmark var repræsenterede.

Den endelige afrapportering fra undersøgelserne, som blev udført i samarbejde med Stig Pedersen fra Fiskeplejen v. DTU Aqua, er snart færdig og vil indeholde bestandsestimater og -potentialer for unglaks i Skjern Å, baseret på habitatvurderinger og fiskeundersøgelser i hele å-systemet. Rapporten vil bl.a. blive præsenteret her på danmarksvildlaks.dk i nærmeste fremtid.