Den invasive signalkrebs (Pacifastacus leniusculus) blev registreret for første gang i Skjern Å-systemet i 2010, i øvre Rind Å. Siden er bestanden af signalkrebs i Rind Å blevet meget stor lokalt, ligesom krebsen har spredt sig langt op i tilløbet Fjederholt Å. Signalkrebsen er altædende og har med sin adfærd en negativ påvirkning på andre krebsearter, som eksempelvis flodkrebsen, ligesom signalkrebsene menes at kunne påvirke bestande af laksefisk negativt, gennem prædation på fiskeæg og -yngel, og ved at ændre de fysiske og biologiske forhold i vandløbene.

Danmarks Center for Vildlaks iværksatte i 2018 et pilotprojekt for at undersøge, om massiv tilstedeværelse af signalkrebs kunne påvirke tætheder af lakseyngel på gydebanker. I marts 2018 blev der udlagt 2.500 lakseøjenæg i kunstige gydegravninger på hver af fire gydebanker i Skjern Å-systemet: To gydebanker med store tætheder af signalkrebs i Rind Å, og to sammenlignelige gydebanker uden signalkrebs i hhv. Karstoft Å og Vorgod Å.

Resultaterne fra kvantitative elfiskeundersøgelser på gydebankerne i juni og august samme år viste, at lakseyngeltæthederne på gydebankerne med signalkrebs i Rind Å kun var gennemsnitligt 11 % af yngeltæthederne fundet på gydebankerne uden signalkrebs i Vorgod Å og Karstoft Å.

Pilotforsøgets resultater sandsynliggør, at signalkrebsen kan blive en reel trussel mod en fortsat positiv udvikling af laksebestandene i danske vandløb.

Læs rapporten.

I vinteren 2015-2016 havde laksene gydt med succes på den tidligere søpåvirkede åstrækning, og i 2016 var der en resulterende bestand på 3.914 vilde ½-års lakseyngel på strækningen, beregnet ud fra fiskeundersøgelser udført i sensommeren.

I november 2018 blev der ved elfiskeri registreret 19 gydelaks på de 2,4 km af Skjern Å, som tidligere var påvirket af elværket og søen. Det estimeres at mellem 32 og 42 gydelaks vil vende tilbage fra havet i perioden 2018-2021, som resultat af lakseyngelproduktionen på den tidligere søpåvirkede strækning i 2016.

Vandkraftværket MES og MES Sø udgør pr. 2020 den sidste spærring i Skjern Å’s hovedløb. Resultater fra nærværende undersøgelse, og fra en undersøgelse af den potentielle lakseproduktion opstrøms MES Sø i 2016, godtgør at en fjernelse af spærringen ved vandkraftværket MES og genopretning af Skjern Å ved MES sø kan resultere i en naturlig produktion på yderligere 9.614 ½-års lakseyngel årligt, svarende til en estimeret opgang på ekstra 79 gydelaks.

Læs rapporten her:

Bestanden af vilde unglaks i Skjern Å-systemet blev beregnet til 255.000, heraf var de 192.500 ½-års laks, resten 1-års og ældre laks. Resultaterne viste, at der især i Omme Å opstrøms Juellingsholm Vandkraftværk, og i hovedløbet af Skjern Å opstrøms MES Sø var et betydeligt uudnyttet laksepotentiale, altså områder hvor der til trods for egnede forhold (endnu) ikke var laks.

Unglaksebestanden på 255.000 laks var betydelig lavere end bestanden i Storå i 2015 (Laksebestanden i Storå 2015), hvor bestanden, på et meget mindre areal, blev beregnet til ca. 294.000 vilde laks.

Undersøgelsesmetoden gjorde det muligt også at beregne den teoretisk maksimalt mulige bestand. Altså den bestand som vandløbet, med de givne habitatforhold, kunne indeholde hvis laksetæthederne var så høje som habitatforholdene tillader. I forhold til dette tal udgjorde bestanden kun ca. 29 % af den maksimalt mulige laksebestand i Skjern å-systemet. Dette er på niveau med den tilsvarende procentdel for Ribe Å i 2014 (Laksebestanden i Ribe Å 2014), men meget lavere end i Storå (2015), hvor bestanden af ½-års laks i 2015 var på ca. 62 % af det maksimalt mulige. Der er altså stadig lang vej til Skjern Å-systemets fulde laksepotentiale er udnyttet.

Det blev estimeret at 23.000-51.000 vilde smolt startede udvandringen til havet. Hertil kommer 20- og 40.000 smolt stammende fra bestandsophjælpende udsætninger. Sammenholdt med opgangen af gydelaks, og alderssammensætningen af disse, blev havoverlevelsen estimeret til 3,4 – 7,5 % for laks med flere havår og 6,7 – 14,8 % for grilse.

Antallet af æg der blev gydt i vinteren 2015-2016 blev beregnet til ca. 21,3 millioner, og ud fra dette og bestanden af vilde ½-års laks, blev overlevelsen fra æg til ½-årslaks estimeret til ca. 0,9 %. Det er væsentligt lavere end overlevelsesestimaterne fra Ribe Å-systemet (4,6 %) og Storå-systemet (6,3 %), hvilket indikerer at begrænsningen for laksebestandens størrelse i Skjern Å- systemet ikke p.t. ligger i antallet af gydefisk, men i store dødeligheder på æg-, yngel-, og unglaksestadierne. Der kan være mange årsager til dette, f.eks. dårlige overlevelse for æg og blommesækyngel i gydebanker, dårlig habitatkvalitet for spæde laks på opvækstområderne i vandløbene, samt prædation. Det vil kræve yderligere målrettede undersøgelser at afgøre hvorfor overlevelsen er dårligere i Skjern Å end i de andre laksevandløb.

Læs mere her:

I denne rapport undersøges det, om jern på opløst (ferrojern) og udfældet form (ferrijern, okker) påvirker overlevelsen af lakseæg og blommesækyngel, altså de stadier hvor laksen ligger begravet i gydegruset i vandløbsbunden.

Befrugtede lakseæg blev anbragt i flydende rugekasser i mellemstore, okkerbelastede tilløb til Skjern Å, så sandvandring ikke kunne få indflydelse på overlevelsen af æg og blommesækyngel i kasserne. Overlevelsen for æg og yngel som effekt af jernkoncentrationer i vandløbene blev sammenholdt med resultater fra rugekasser i et svagt okkerbelastet vandløb og på opdrætsanlægget på Danmarks Center for Vildlaks (DCV).

Resultaterne viste, at koncentrationerne af opløst jern i vandløbene isoleret set ikke havde nogen effekt på overlevelsen af hverken lakseæg (perioden fra befrugtning til kort efter klækning) eller blommesækyngel (perioden kort før klækning til lakseynglens swim-up stadie).

Derimod var dødeligheden som effekt af koncentrationer af udfældet jern (okker) højere i okkerbelastede vandløb, for både æg og blommesækyngel, sammenlignet med dødeligheden i det svagt okkerbelastede vandløb og på DCV. Forsøget viste også at der var en højere overlevelse af lakseæg og blommesækyngel som var begravet i nede i gydegrus i forhold til æg og yngel som lå eksponeret på overfladen af gydegrus i rugekasserne.

Undersøgelsens resultater understreger vigtigheden af, at man fremover, i endnu højere grad, bør bestræbe sig på at reducere udvaskning af okker fra de vandløbsnære arealer, eksempelvis ved at hæve grundvandsstanden eller rense okkerbelastet vand i okkersøer inden det når vandløbene.

Læs rapporten her:

Lakseyngels spredning fra en gydebanke gennem det første leveår blev undersøgt på fire tidspunkter i 2017-2018. Undersøgelsen blev startet i marts 2017 med udlægning af 10.000 øjenæg i kunstige gydegravninger på en nyetableret gydebanke i øvre Holme Å. Holme Å er et mellemstort vandløb i Varde Å-systemet, afskåret for naturlig lakseopgang ved effektive spærringer i vandløbet nedstrøms undersøgelsesstrækningen.

Undersøgelsen havde til formål at beskrive lakseynglens spredning op- og nedstrøms gydebanken, at undersøge udviklingen i lakseyngeltætheder op- og nedstrøms gydebanken over tid, og ud fra resultaterne give anbefalinger om afstande mellem etablerede gydebanker ved vandløbsrestaureringsprojekter, til anvendelse i arbejdet for at opnå store, selvreproducerende laksebestande.

Undersøgelser ved elfiskeri i juni, august, november og marts, på stationer med gode opvækstområder for laks op- og nedstrøms gydebanken viste, at lakseynglen spredte sig over store afstande fra gydebanken, især nedstrøms, og at lakseynglens udbredelsesområde gradvist blev større over tiden, med en generel forskydning i nedstrøms retning. Lakseynglens spredning alene resulterede i målsætningsopfyldelse for fiskebestanden i august, med høj økologisk tilstand op til 800 meter nedstrøms gydebanken hvor æggene blev lagt ud.

Læs rapporten om undersøgelsen her:

laksegydegravninger ud fra scanningsbilleder kræver yderligere udvikling af metoder, udstyr og billedbehandling. Anvendelse af scanningsbilleder af åbund har dog allerede nu et åbenlyst potentiale for anvendelse indenfor lystfiskeri og overvågning af vandløb. Læs notatet her:

Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks

Den endelige afrapportering fra undersøgelserne, som blev udført i samarbejde med Stig Pedersen fra Fiskeplejen v. DTU Aqua, er snart færdig og vil indeholde bestandsestimater og -potentialer for unglaks i Skjern Å, baseret på habitatvurderinger og fiskeundersøgelser i hele å-systemet. Rapporten vil bl.a. blive præsenteret her på danmarksvildlaks.dk i nærmeste fremtid.

Af Kim Iversen, biolog v. DCV

I april 2017 blev en undersøgelse af overlevelsen hos lakseæg og blommesækyngel i okkerbelastede vandløb afsluttet.

I fire okkerbelastede vandløb samt Kjelstrup Bæk (svagt okkerpåvirket) blev der placeret to flydende rugekasser. I én af de to kasser blev 50 nybefrugtede lakseæg begravet under 5-7 cm grus i rugekassen, i den anden kasse (kontrol), blev de 50 æg fordelt ovenpå ét tyndt lag grus. Der blev lavet et tilsvarende kontrolforsøg i en klækkerende i opdrættet på Danmarks center for Vildlaks (upåvirket af okker).

Formålet var at undersøge overlevelsen for lakseæg og nyklækket yngel i okkerbelastede vandløb, som effekt af okkerindlejring i gydegrus. Ved at udføre forsøget i flydende rugekasser, blev en evt. effekt af vandrende sand og sandindlejring i gruset fjernet.

Med 14 dages intervaller blev vandløbenes koncentration af opløst jern (ferrojern, Fe++, som kan være giftigt for fisk), totaljern (udfældet ferrijern (okker) + opløst ferrojern), pH, iltindhold og vandtemperatur målt.

Grundet to flomme i januar, hvor flere af kasserne blev delvist tørlagt i en periode, blev forsøget delt op i to perioder. Således kom der ”nye” øjenæg fra DCV i rugekasserne, umiddelbart efter at æggene var klækket i kasserne i vandløbene.

Ved afslutning af hver forsøgsperiode blev antallet af levende blommesækyngel i hver rugekasse registreret.

Resultaterne fra undersøgelsen analyseres p.t. og resultaterne offentliggøres bl.a. her på hjemmesiden.

I filmen her forklares og vises mere om undersøgelsen.

Laksens udbredelsesområde i Skjern å-systemet var større i 2016, end fundet ved tre lakseyngelundersøgelser udført af Danmarks Center for Vildlaks (DCV) i perioden 2007-2013. I hovedløbet Skjern Å havde laksene indtaget den ”nye” åstrækning ved Brande Elværk Sø. Søen blev tømt, da diget ved vandkraftværket brød sammen i 2013, hvorved Skjern åens oprindelige forløb på søens bund blev genskabt. Kun i Omme Å og Gundesbøl Å var den øvre udbredelse reduceret i forhold til tidligere undersøgelsesår.

Undersøgelsen i 2016 viste desuden, at der var langt flere forekomster af lakseyngel i de mindre vandløb, end det var tilfældet ved en sammenlignelig fiskeundersøgelse udført af DTU Aqua i Skjern Å-systemet i 2007. At lakseynglen i højere grad findes på opvækstområder i de mindre vandløb, betyder at potentialet for laksebestandens størrelse øges, når disse væsentlige vandløbsarealer også udnyttes af laksene.

Find og læs hele rapporten ”Øvre udbredelse af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet 2016” med kortmateriale under fanebladet ”Publikationer” eller tryk her.

Formålet med forsøget er at undersøge lakseynglens spredning op- og nedstrøms i det første leveår. Viden om ynglens spredningsadfærd kan anvendes i lakseforvaltningsarbejdet fremover, specielt omkring antal og placering af gydebanker ved naturgenopretningsprojekter i lakseførende vandsystemer.

Da det var af stor vigtighed for forsøget at der ikke i forvejen var laks i vandløbene, blev æggene udlagt på positioner i Grindsted Å opstrøms spærringen ved Utoft Dambrug, og i Holme Å opstrøms spærringer ved bl.a. Hesselho dambrug. Der er ikke konstateret laksegydning i nyere tid på de pågældende strækninger, og lakseynglen kan sprede sig flere kilometer op- og nedstrøms udlægningspositionerne ud at skulle passere spærringer.

Lakseynglens spredning undersøges ved elfiskeri på egnede opvækstområder op- og nedstrøms udlægningspositionen. Fiskeundersøgelser udføres med to-månedsintervaller fra juni 2017, hvor lakseynglen er store nok til at kan udføres elfiskeri med tilfredsstillende effektivitet, og frem til foråret 2018.