Bestanden af vilde unglaks i Skjern Å-systemet blev beregnet til 255.000, heraf var de 192.500 ½-års laks, resten 1-års og ældre laks. Resultaterne viste, at der især i Omme Å opstrøms Juellingsholm Vandkraftværk, og i hovedløbet af Skjern Å opstrøms MES Sø var et betydeligt uudnyttet laksepotentiale, altså områder hvor der til trods for egnede forhold (endnu) ikke var laks.

Unglaksebestanden på 255.000 laks var betydelig lavere end bestanden i Storå i 2015 (Laksebestanden i Storå 2015), hvor bestanden, på et meget mindre areal, blev beregnet til ca. 294.000 vilde laks.

Undersøgelsesmetoden gjorde det muligt også at beregne den teoretisk maksimalt mulige bestand. Altså den bestand som vandløbet, med de givne habitatforhold, kunne indeholde hvis laksetæthederne var så høje som habitatforholdene tillader. I forhold til dette tal udgjorde bestanden kun ca. 29 % af den maksimalt mulige laksebestand i Skjern å-systemet. Dette er på niveau med den tilsvarende procentdel for Ribe Å i 2014 (Laksebestanden i Ribe Å 2014), men meget lavere end i Storå (2015), hvor bestanden af ½-års laks i 2015 var på ca. 62 % af det maksimalt mulige. Der er altså stadig lang vej til Skjern Å-systemets fulde laksepotentiale er udnyttet.

Det blev estimeret at 23.000-51.000 vilde smolt startede udvandringen til havet. Hertil kommer 20- og 40.000 smolt stammende fra bestandsophjælpende udsætninger. Sammenholdt med opgangen af gydelaks, og alderssammensætningen af disse, blev havoverlevelsen estimeret til 3,4 – 7,5 % for laks med flere havår og 6,7 – 14,8 % for grilse.

Antallet af æg der blev gydt i vinteren 2015-2016 blev beregnet til ca. 21,3 millioner, og ud fra dette og bestanden af vilde ½-års laks, blev overlevelsen fra æg til ½-årslaks estimeret til ca. 0,9 %. Det er væsentligt lavere end overlevelsesestimaterne fra Ribe Å-systemet (4,6 %) og Storå-systemet (6,3 %), hvilket indikerer at begrænsningen for laksebestandens størrelse i Skjern Å- systemet ikke p.t. ligger i antallet af gydefisk, men i store dødeligheder på æg-, yngel-, og unglaksestadierne. Der kan være mange årsager til dette, f.eks. dårlige overlevelse for æg og blommesækyngel i gydebanker, dårlig habitatkvalitet for spæde laks på opvækstområderne i vandløbene, samt prædation. Det vil kræve yderligere målrettede undersøgelser at afgøre hvorfor overlevelsen er dårligere i Skjern Å end i de andre laksevandløb.

Læs mere her: