Kim Aarestrup, Hugo de Moura Flávio, Kim Birnie-Gauvin, Søren Larsen og Anders Koed

Formålet med Arbejdspakke 4 var at undersøge laksens overlevelse efter gydning (hvor de kaldes nedfaldslaks) og frem til tidspunktet, hvor de forlader Ringkøbing Fjord. Desuden blev overlevelsen sammenlignet mellem laks fanget i Skjern Å der var taget ind til afstrygning (moderfisk) på DCV og efterfølgende genudsat i åen med overlevelsen hos laks som blev fanget i åen og genudsat umiddelbart efter.

Alle laks blev fanget ved elfiskeri i Skjern Å og mærket med akustiske telemetrimærker. De som kom fra DCV var blevet fanget i det sene efterår inden gydeperioden, mens de som blev udsat umiddelbart efter fangst og mærkning, blev fanget i det tidlige forår efter gydningen. Efterfølgende blev alle laksenes adfærd fulgt via et dataloggersystem, som registrerede nedvandrende laks ved udløbet af Skjern Å, i Ringkøbing Fjord samt ved Ringkøbings Fjords udløb i Vesterhavet (Hvide Sande).

Der blev mærket i alt 199 laks i 2017 og 2018. Den samlede overlevelse under udvandring i de to år var næsten ens. Således overlevede 57 % vandringen ud i havet i 2017 mens det tilsvarende tal for 2018 var 54 %. Overlevelsen var lidt forskelligt i åen og fjorden de to år. Således var overlevelsen lidt større i åen i 2017, men mindre i fjorden i forhold til 2018. Sammenlagt overlevede 82 % af de mærkede laks ud af åen, mens 55 % overlevede den samlede vandringen til havet. Et højere stressniveau (målt som cortisol-niveau) hos laksene mærket i åen var korreleret med en tidligere start af udvandringen. Samtidig var et højt stressniveau korreleret med en lavere overlevelse ud i havet ved slusen i Hvide Sande, således at laks der påbegyndte nedvandringen tidligere havde en samlet lavere overlevelse ud i havet. Indtil videre er 11 fisk registreret som tilbagevendt til åen efter mellem 374 og 465 dage i havet. Fiskene er altså det, man betegner som ”alternate spawners” (de springer en gydesæson over). Højst overraskende er størsteparten at de tilbagevendende laks registreret i den nærliggende Storå (hvor der også er opsat et dataloggersystem). Dette bekræfter formodninger om, at strejfrater kan være relativt høje hos Skjern Å laksen. Hvor udbredt det er, og om det gælder hos de andre vestjyske laksebestande må fremtidige undersøgelser afklare.

Resultaterne fra Arbejdspakke 4 er afrapporteret her:

Birnie-Gauvin, K., Flávio, H., Kristensen, M.L. et al. Cortisol predicts migration timing and success in both Atlantic salmon and sea trout kelts. Sci Rep 9, 2422 (2019). https://doi.org/10.1038/s41598-019-39153-x