Effekten af opløst jern (ferrojern, Fe2+) på overlevelse hos lakseæg og blommesækyngel

I perioden medio december 2016 til medio maj 2017, blev en undersøgelse af overlevelse hos befrugtede lakseæg og blommesækyngel i okkerpåvirkede, mellemstore vandløb afsluttet. Forsøget kunne ikke påvise en toksisk virkning af ferrojern ved de fundne koncentrationer i vandløbene, der var ingen umiddelbar sammenhæng mellem koncentrationen af opløst ferrojern i vandløbene og overlevelse hos lakseæg og blommesækyngel i perioden.

Flydende rugekasse

Ti flydende rugekasser med 50 lakseæg i hver, heraf to kasser til reference placeret i opdrætsanlæg og i et svagt okkerpåvirket vandløb, blev tilset med 2-3 ugers mellemrum. Åvandets indhold af opløst jern og totaljern blev målt, foruden andre parametre som pH, vandtemperatur og iltkoncentration. Ved hvert tilsyn blev udfældet okker suget væk med pipette eller skyllet ud af kasser for at kunne registrere døde æg og samtidig sikre tilførsel af ilt til æggene.

De målte koncentrationer af opløst jern i de enkelte vandløb varierede over perioden, ligesom værdierne vandløbene imellem var forskellige. Således lå de gennemsnitlige Fe2+-koncentrationer for de 8 vandløb på mellem 0,3 og 1,5 mg/l.  De højeste Fe2+-koncentrationer blev målt til over 2 mg/l i en kold periode med lav vandføring.

En rugekasse blev ramt af en forurening af vandløbet, hvor alle æg døde. Dødeligheder for de resterende ni rugekasser i perioden fra befrugtning til kort efter klækning lå i intervallet 6-32 %, og dødeligheden fra ægklækning til lakseynglen havde forladt rugekasserne lå mellem 0 og 24 %.

Resultaterne fra undersøgelserne indikerer, at de forekommende koncentrationer af opløst jern i okkerpåvirkede, mellemstore vestjyske vandløb ikke i sig selv har en direkte toksisk effekt på lakseæg og blommesækyngel.

Fra få til mange

Lørdag den 10.6 holdt Einar Eg Nielsen foredrag for Dansk Veterinærhistorisk Samfund på Skarrildhus: Foredraget ”Fra få til mange: Succeshistorier med redningen af laksen i Skjern Å” blev overværet af 36 entusiastiske tidligere dyrlæger, som var meget interesserede i at vide mere om ”Den store lakseundersøgelse”. Skarrildhus ligger ved Karstoft år, hvor de sidste rester af Skjern Å laksen blev fundet i starten af 1980’erne, så lokaliteten kunne ikke være mere velvalgt.

Konference om de danske laksebestande

Du inviteres hermed til at deltage i den første konference om den store lakseundersøgelse i Danmark.

Konferencen finder sted:

Fredag den 31. marts 2017 kl. 13:00 – 17:00 i

INNOVEST, Ånumvej 28, 6900 Skjern

Tilmelding til:

Danmarks Center for Vildlaks
tlf.: 2331 1756 eller mail
senest den 24. marts 2017

Der inviteres til konference om forskningsprojektet, hvor projektets forskellige delprojekter præsenteres, og hvor perspektiver og implementering af projektets resultater kan diskuteres med interessenter til projektet. Desuden vil der blive lejlighed til at komme ud til Skjern Å og se nogle af forsøgsstationerne. Der bliver også mulighed for at se det nye Laksens Hus og nyde en lakseburger.

Se Invitationen her: Den store lakseundersøgelse invitation

Resultatet af opgangsundersøgelsen i Skjern Å 2016

3.434 laks svømmede op i Skjern Å i 2016. Det blev resultatet af DTU og DCV opgangs undersøgelse i november og december 2016. Undersøgelsen er en del af ”Den Store Lakseundersøgelse” under arbejdspakke 3, som ud over opgangsundersøgelsen, omhandler den genetiske status for de vestjyske laks.

Undersøgelsen resultater er fremkommet på baggrund af PIT-mærkning af 373 laks. Disse mærkninger blev foretaget i begyndelsen af november i Skjern Å´s hovedløb. Efterfølgende blev der fanget 367 laks hvoraf de 43 var mærket.

Resultatet viser, at Skjern Å forsat er langt fra at opfylde sit potentiale, som må forventes at ligge mellem 8.000 og 12.000 opgangsfisk. Resultatet er også lavere end i 2011, hvor 4.176 laks gik op i Skjern Å, men dog højere end i 2013, hvor kun 2.477 laks trak op i Skjern Å.

Der kan læses yderligere detaljer om undersøgelsen på nedenstående link.

http://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=20643D3E-F9A9-462C-B350-7F8838479539

Klik på linket herunder for at se lidt om el-fiskeriet og håndteringen af fiskene.

Opgangsundersøgelse 2016

 

Hvad er effekten af opløst jern på overlevelsen af lakseæg og spæd-yngel i okkerpåvirkede vandløb?

I december 2016 blev rugekasser placeret i otte mellemstore vandløb, alle okkerbelastede i forskellig grad. I forbindelse med strygning af laks på DCV blev æg fra to hunner og sæd fra tre hanner udtaget til forsøget, kørt til de pågældende vandløb, hvor æggene blev befrugtet i vand fra åen og lagt i rugekasser.

Formålet er at undersøge overlevelsen af lakseæg og nyklækket yngel i okkerbelastede vandløb, som effekt af koncentrationer af opløst jern i disse vandløb.

50 befrugtede æg blev lagt i hver rugekasse. Frem til maj undersøges overlevelsen af æg og yngel i rugekasserne. Hver 14. dag måles vandløbenes koncentration af opløst jern (ferrojern, Fe++, som er giftigt for fisk), pH, iltindhold og vandtemperatur. Indholdet af totaljern (udfældet ferrijern (okker) + opløst ferrojern) registreres også, dog med mindre frekvens. Data indsamlet fra okkervandløbene sammenlignes med data fra to kontrol-rugekasser på hhv. DCV’s opdræt og i Kjelstrup Bæk (næsten uden jernindhold

Resultaterne fra undersøgelsen skal indskrives i anbefalinger for forbedringer af vand- og vandløbskvalitet i okkerbelastede, potentielle laksevandløb.

I filmen her vises klip fra dagen hvor lakseæggene blev lagt i rugekasserne, og den første jernmåling.

Listen over laksens gener der skal undersøges er nu komplet!

I de senere år har der været en rivende udvikling i DNA teknologien, hvor man nu benytter metoder der kan undersøge mange af laksens gener på samme tid. I SDPAS benytter vi en metode hvor man ”fisker” bestemte gener af speciel interesse ud. Fordelen ved denne metode, er at man undgår at undersøge hele laksens arvemasse, der består af næsten 3 milliarder tegn (baser). Vi har valgt at undersøge 20.000 steder i laksens arvemasse. Blandt disse findes der gener relateret til vækst, overlevelse, reproduktionsevne, sygdomsresistens og alder ved kønsmodning. Postdoc ved DTU Aqua, Belen Jimenez-Mena har brugt de seneste måneder på at identificere og liste DNA sekvenser, for de gener der skal indgå i undersøgelsen. Listen er nu sendt videre til firmaet MYcroarray, der skal designe de værktøjer, kaldet ”DNA madding”, som skal fiske de udvalgte gener ud. Dette DNA fiskeri vil blive udført på flere hundrede vestjyske laks, indsamlet siden 1913, så man kan få et overblik over den genetiske status for de vestjyske laks og hvad effekterne af lille bestandsstørrelse, fremmede laks og støtteopdræt har haft på bestandene. For mere information se arbejdspakke 3 – Genetisk status.

dsc_0040_small
Belen udvælger gamle lakseskæl, som skal indgå i undersøgelsen.

Undersøgelse skal belyse lakseyngelens habitatvalg

I slutningen af maj 2016 blev den første undersøgelse omkring  lakseynglens habitatvalg igangsat. Undersøgelsens konkrete formål er, at dokumentere laksens valg af habitat i løbet af fiskens første leveår. Dette undersøges ved at fem forskellige gyde- og opvækstområder i Skjern Å-systemet med stor fysisk variation (f.eks. vanddybde, substrattype og vandstrømningshastighed) elbefiskes med 1-3 månedelige intervaller gennem det laksens første leveår. Ved metodisk punktbefiskning langs udvalgte transekter registreres først tilstedeværelse af lakseyngel og efterfølgende laves en grundig habitatundersøgelse i transektpunkterne, som inkluderer måling af vanddybde og strømhastighed samt beskrivelse af vandplanter og skjul. Herved bliver det muligt, at beskrive lakseyngels habitatvalg på lavvandede opvækstområder over tid. Undersøgelsen forventes afsluttet i foråret 2018.
Image1 Image2
Elbefiskning langs et transekt i Omme Å (t.v.) og lakseyngel (t.h.)

Se også video, der illustrerer undersøgelsen. Klik her.