Hvordan påvirker genetikken havalder hos vestjyske laks?

I en årrække fremover vil DTU Aqua indsamle prøver fra opgangsfisk i Skjern Å. Undersøgelserne vil belyse, om det primært er forældrefisk der selv har mange hav-år, der giver ophav til de laks der vender tilbage som store, gamle fisk, og i hvor høj grad grilse også producerer yngel der ’vælger’ at opholde sig flere år i havet.

 

DTU Aqua foretager i samarbejde med Danmarks Center for Vildlaks en undersøgelse af, hvordan generne påvirker hvor mange år en laks tilbringer i havet, inden den vender tilbage til vandløbene. Projektet er en del af ”Det store lakseprojekt”. Antallet af år en laks tilbringer til havs før den kønsmodner og vender tilbage til vandløbet for at gyde betegnes ’hav-år’. Nogle laks går op i vandløbene efter ca. ét år (grilse), mens de fleste tilbringer to eller flere år i havet. Genetiske analyser af laks fra Norge og Finland har vist, at laksens gener har stor betydning for antal hav-år. Miljøet spiller også en vigtig rolle, så i hvor høj grad det er genetikken (eller miljøet) der styrer antal hav-år i de vestjyske laks er ikke kendt.

For at undersøge hav-alder-genernes betydning hos danske laksebestande blev der i december 2015 indfanget modne laks fra Skjern Å. Kønsprodukter fra hanner og hunner blev blandet i klækkeriet i Skjern, således at afkommet repræsenterer 130 familier med forældre som har varierende antal hav-år. Store hunner med flere hav-år blev således krydset både med grilse-hanner og hanner med flere hav-år, og ligeledes blev de enkelte grilse krydset med både store og små partnere. Ynglen blev opdrættet og blev i 2016 og 2017 sat ud som ½-års og 1-års laks i Skjern Å systemet. DTU Aqua og DCV vil fremover følge disse lakse-familiers adfærd og forekomst i Skjern Å. Dette foregår ved at sammenligne vækst- og tilbagevendingstidspunkt hos laks fra familier med forældre med forskelligt antal hav-år.

I årene 2018 til 2021 vil vi det derfor være vigtigt at få informationer fra så mange opgangsfisk som muligt, både fra de udsatte familier og naturligt reproducerede laks. Informationerne bliver sammenholdt med genetiske analyser af de gener, som man ved, har betydning for hvor mange år de enkelte laks bliver i havet. Det er således vigtigt at få informationer om laksens køn, størrelse, deres genetiske profiler og livshistorie. Vævsprøver fra opgangslaks vil blive brugt til at lave DNA-profiler på de enkelte laks for at kunne matche dem tilbage til forældre-par. Laksens livshistorier vil blive vurderet på grundlag af aflæsning af skælprøver. Disse livshistorier inkluderer hvor mange år laksen har opholdt sig i vandløbet før den trak til havs, hvor mange hav-år den har haft.

For at få så godt et datamateriale som muligt har DTU Aqua og DCV brug for hjælp fra alle der hjemtager laks fra Skjern Å. Der udleveres derfor prøvetagnings-sæt til alle lystfiskere i Skjern Å, og det er et krav, at man indleverer en prøve fra hver hjemtagen fisk. Prøvetagnings-sættet indeholder en kuvert til skæl og et prøvetagningsrør med sprit til vævsprøve. Fremgangsmåden ved prøvetagning findes her (link her – https://youtu.be/gXuC-kuoKFs ). Der skal ikke tages prøver fra laks der bliver genudsat.

I 2018 begynder de første forsøgsfisk at vende tilbage til Skjern Å. I 2018 vil det udelukkende være grilse, der kan forventes at komme tilbage i vandløbene, men undersøgelsen kræver informationer fra så mange fisk som muligt – herunder også større laks. Der skal derfor udtages prøver fra alle hjemtagne fisk. Fangeren skal oplyse om laksen var fedtfinneklippet eller om den havde en hel fedtfinne. Indsamlingerne fortsætter i årene fremover.

Prøver fra de lystfisker-fangede laks vil indgå i en samlet analyse af genetik og hav-alder sammen med prøver taget under el-fiskeri ved opgangsundersøgelser og de årlige fangster af moderfisk til produktionen af udsætningsfisk.

Sideløbende analyserer DTU Aqua hvordan de genetiske profiler har set ud for de samme gener for laks fanget i Skjern Å fra 1913 til nu. Undersøgelserne vil bidrage med information om hvordan de anvendte udsætningsstrategier har påvirket livshistorie-trækkene hos vestjyske laks, og om vestjyske laks generelt er arveligt kodet til at tilbringe flere år i havet end andre laksestammer, inden de vandrer op i vandløbene for at gyde.

Resultaterne fra undersøgelsen vil løbende blive delt på http://danmarksvildlaks.dk/ , og på http://fiskepleje.dk/.

 

Dorte Bekkevold, seniorforsker, DTU Aqua

Einar Eg Nielsen, professor, DTU Aqua