Effekten af opløst jern (ferrojern, Fe2+) på overlevelse hos lakseæg og blommesækyngel

I perioden medio december 2016 til medio maj 2017, blev en undersøgelse af overlevelse hos befrugtede lakseæg og blommesækyngel i okkerpåvirkede, mellemstore vandløb afsluttet. Forsøget kunne ikke påvise en toksisk virkning af ferrojern ved de fundne koncentrationer i vandløbene, der var ingen umiddelbar sammenhæng mellem koncentrationen af opløst ferrojern i vandløbene og overlevelse hos lakseæg og blommesækyngel i perioden.

Flydende rugekasse

Ti flydende rugekasser med 50 lakseæg i hver, heraf to kasser til reference placeret i opdrætsanlæg og i et svagt okkerpåvirket vandløb, blev tilset med 2-3 ugers mellemrum. Åvandets indhold af opløst jern og totaljern blev målt, foruden andre parametre som pH, vandtemperatur og iltkoncentration. Ved hvert tilsyn blev udfældet okker suget væk med pipette eller skyllet ud af kasser for at kunne registrere døde æg og samtidig sikre tilførsel af ilt til æggene.

De målte koncentrationer af opløst jern i de enkelte vandløb varierede over perioden, ligesom værdierne vandløbene imellem var forskellige. Således lå de gennemsnitlige Fe2+-koncentrationer for de 8 vandløb på mellem 0,3 og 1,5 mg/l.  De højeste Fe2+-koncentrationer blev målt til over 2 mg/l i en kold periode med lav vandføring.

En rugekasse blev ramt af en forurening af vandløbet, hvor alle æg døde. Dødeligheder for de resterende ni rugekasser i perioden fra befrugtning til kort efter klækning lå i intervallet 6-32 %, og dødeligheden fra ægklækning til lakseynglen havde forladt rugekasserne lå mellem 0 og 24 %.

Resultaterne fra undersøgelserne indikerer, at de forekommende koncentrationer af opløst jern i okkerpåvirkede, mellemstore vestjyske vandløb ikke i sig selv har en direkte toksisk effekt på lakseæg og blommesækyngel.