Effekten af okker og opløst jern på overlevelse af lakseæg

Effekten af okker og opløst jern på overlevelse af lakseæg og blommesækyngel i okkerpåvirkede vandløb

Af Kim Iversen, biolog v. DCV

I april 2017 blev en undersøgelse af overlevelsen hos lakseæg og blommesækyngel i okkerbelastede vandløb afsluttet.

I fire okkerbelastede vandløb samt Kjelstrup Bæk (svagt okkerpåvirket) blev der placeret to flydende rugekasser. I én af de to kasser blev 50 nybefrugtede lakseæg begravet under 5-7 cm grus i rugekassen, i den anden kasse (kontrol), blev de 50 æg fordelt ovenpå ét tyndt lag grus. Der blev lavet et tilsvarende kontrolforsøg i en klækkerende i opdrættet på Danmarks center for Vildlaks (upåvirket af okker).

Formålet var at undersøge overlevelsen for lakseæg og nyklækket yngel i okkerbelastede vandløb, som effekt af okkerindlejring i gydegrus. Ved at udføre forsøget i flydende rugekasser, blev en evt. effekt af vandrende sand og sandindlejring i gruset fjernet.

Med 14 dages intervaller blev vandløbenes koncentration af opløst jern (ferrojern, Fe++, som kan være giftigt for fisk), totaljern (udfældet ferrijern (okker) + opløst ferrojern), pH, iltindhold og vandtemperatur målt.

Grundet to flomme i januar, hvor flere af kasserne blev delvist tørlagt i en periode, blev forsøget delt op i to perioder. Således kom der ”nye” øjenæg fra DCV i rugekasserne, umiddelbart efter at æggene var klækket i kasserne i vandløbene.

Ved afslutning af hver forsøgsperiode blev antallet af levende blommesækyngel i hver rugekasse registreret.

Resultaterne fra undersøgelsen analyseres p.t. og resultaterne offentliggøres bl.a. her på hjemmesiden.

I filmen her forklares og vises mere om undersøgelsen.

Effekten af okker på overlevelsen af lakseæg og blommesækyngel YouTube play

Laksens naturlige udbredelsesområde i Skjern Å-systemet bliver stadigt større

Den øvre udbredelse af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet blev i perioden august-september 2016 undersøgt ved fiskeundersøgelser på 346 stationer. Der blev fundet vildlakseyngel på 67 ud af de 346 befiskede stationer, med største tæthed på 87 lakseyngel pr. 100 m2.

Laksens udbredelsesområde i Skjern å-systemet var større i 2016, end fundet ved tre lakseyngelundersøgelser udført af Danmarks Center for Vildlaks (DCV) i perioden 2007-2013. I hovedløbet Skjern Å havde laksene indtaget den ”nye” åstrækning ved Brande Elværk Sø. Søen blev tømt, da diget ved vandkraftværket brød sammen i 2013, hvorved Skjern åens oprindelige forløb på søens bund blev genskabt. Kun i Omme Å og Gundesbøl Å var den øvre udbredelse reduceret i forhold til tidligere undersøgelsesår.

Undersøgelsen i 2016 viste desuden, at der var langt flere forekomster af lakseyngel i de mindre vandløb, end det var tilfældet ved en sammenlignelig fiskeundersøgelse udført af DTU Aqua i Skjern Å-systemet i 2007. At lakseynglen i højere grad findes på opvækstområder i de mindre vandløb, betyder at potentialet for laksebestandens størrelse øges, når disse væsentlige vandløbsarealer også udnyttes af laksene.

Find og læs hele rapporten ”Øvre udbredelse af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet 2016” med kortmateriale under fanebladet ”Publikationer” eller tryk her.

Lakseynglens spredning i vandløbet

I slutningen af marts 2017 blev der udlagt lakseøjenæg i kunstigt lavede gydegravninger på 4 forskellige lokationer i Varde Å-systemet.

Udlægning af lakseæg i kunstig gydegravning

Formålet med forsøget er at undersøge lakseynglens spredning op- og nedstrøms i det første leveår. Viden om ynglens spredningsadfærd kan anvendes i lakseforvaltningsarbejdet fremover, specielt omkring antal og placering af gydebanker ved naturgenopretningsprojekter i lakseførende vandsystemer.

Da det var af stor vigtighed for forsøget at der ikke i forvejen var laks i vandløbene, blev æggene udlagt på positioner i Grindsted Å opstrøms spærringen ved Utoft Dambrug, og i Holme Å opstrøms spærringer ved bl.a. Hesselho dambrug. Der er ikke konstateret laksegydning i nyere tid på de pågældende strækninger, og lakseynglen kan sprede sig flere kilometer op- og nedstrøms udlægningspositionerne ud at skulle passere spærringer.

Lakseynglens spredning undersøges ved elfiskeri på egnede opvækstområder op- og nedstrøms udlægningspositionen. Fiskeundersøgelser udføres med to-månedsintervaller fra juni 2017, hvor lakseynglen er store nok til at kan udføres elfiskeri med tilfredsstillende effektivitet, og frem til foråret 2018.

Effekten af opløst jern (ferrojern, Fe2+) på overlevelse hos lakseæg og blommesækyngel

I perioden medio december 2016 til medio maj 2017, blev en undersøgelse af overlevelse hos befrugtede lakseæg og blommesækyngel i okkerpåvirkede, mellemstore vandløb afsluttet. Forsøget kunne ikke påvise en toksisk virkning af ferrojern ved de fundne koncentrationer i vandløbene, der var ingen umiddelbar sammenhæng mellem koncentrationen af opløst ferrojern i vandløbene og overlevelse hos lakseæg og blommesækyngel i perioden.

Flydende rugekasse

Ti flydende rugekasser med 50 lakseæg i hver, heraf to kasser til reference placeret i opdrætsanlæg og i et svagt okkerpåvirket vandløb, blev tilset med 2-3 ugers mellemrum. Åvandets indhold af opløst jern og totaljern blev målt, foruden andre parametre som pH, vandtemperatur og iltkoncentration. Ved hvert tilsyn blev udfældet okker suget væk med pipette eller skyllet ud af kasser for at kunne registrere døde æg og samtidig sikre tilførsel af ilt til æggene.

De målte koncentrationer af opløst jern i de enkelte vandløb varierede over perioden, ligesom værdierne vandløbene imellem var forskellige. Således lå de gennemsnitlige Fe2+-koncentrationer for de 8 vandløb på mellem 0,3 og 1,5 mg/l.  De højeste Fe2+-koncentrationer blev målt til over 2 mg/l i en kold periode med lav vandføring.

En rugekasse blev ramt af en forurening af vandløbet, hvor alle æg døde. Dødeligheder for de resterende ni rugekasser i perioden fra befrugtning til kort efter klækning lå i intervallet 6-32 %, og dødeligheden fra ægklækning til lakseynglen havde forladt rugekasserne lå mellem 0 og 24 %.

Resultaterne fra undersøgelserne indikerer, at de forekommende koncentrationer af opløst jern i okkerpåvirkede, mellemstore vestjyske vandløb ikke i sig selv har en direkte toksisk effekt på lakseæg og blommesækyngel.

Hvad er effekten af opløst jern på overlevelsen af lakseæg og spæd-yngel i okkerpåvirkede vandløb?

I december 2016 blev rugekasser placeret i otte mellemstore vandløb, alle okkerbelastede i forskellig grad. I forbindelse med strygning af laks på DCV blev æg fra to hunner og sæd fra tre hanner udtaget til forsøget, kørt til de pågældende vandløb, hvor æggene blev befrugtet i vand fra åen og lagt i rugekasser.

Formålet er at undersøge overlevelsen af lakseæg og nyklækket yngel i okkerbelastede vandløb, som effekt af koncentrationer af opløst jern i disse vandløb.

50 befrugtede æg blev lagt i hver rugekasse. Frem til maj undersøges overlevelsen af æg og yngel i rugekasserne. Hver 14. dag måles vandløbenes koncentration af opløst jern (ferrojern, Fe++, som er giftigt for fisk), pH, iltindhold og vandtemperatur. Indholdet af totaljern (udfældet ferrijern (okker) + opløst ferrojern) registreres også, dog med mindre frekvens. Data indsamlet fra okkervandløbene sammenlignes med data fra to kontrol-rugekasser på hhv. DCV’s opdræt og i Kjelstrup Bæk (næsten uden jernindhold

Resultaterne fra undersøgelsen skal indskrives i anbefalinger for forbedringer af vand- og vandløbskvalitet i okkerbelastede, potentielle laksevandløb.

I filmen her vises klip fra dagen hvor lakseæggene blev lagt i rugekasserne, og den første jernmåling.

Undersøgelse skal belyse lakseyngelens habitatvalg

I slutningen af maj 2016 blev den første undersøgelse omkring  lakseynglens habitatvalg igangsat. Undersøgelsens konkrete formål er, at dokumentere laksens valg af habitat i løbet af fiskens første leveår. Dette undersøges ved at fem forskellige gyde- og opvækstområder i Skjern Å-systemet med stor fysisk variation (f.eks. vanddybde, substrattype og vandstrømningshastighed) elbefiskes med 1-3 månedelige intervaller gennem det laksens første leveår. Ved metodisk punktbefiskning langs udvalgte transekter registreres først tilstedeværelse af lakseyngel og efterfølgende laves en grundig habitatundersøgelse i transektpunkterne, som inkluderer måling af vanddybde og strømhastighed samt beskrivelse af vandplanter og skjul. Herved bliver det muligt, at beskrive lakseyngels habitatvalg på lavvandede opvækstområder over tid. Undersøgelsen forventes afsluttet i foråret 2018.
Image1 Image2
Elbefiskning langs et transekt i Omme Å (t.v.) og lakseyngel (t.h.)

Se også video, der illustrerer undersøgelsen. Klik her.