Påvirker skader på gællelåg overlevelsen af udsatte laks?

Danmarks Center for Vildlaks og DTU Aqua er i gang med, at undersøge om skader på gællelågene påvirker overlevelsen af opdrættede laks i naturen.

Laks får ofte skader på gællelågene under opdrætsfasen, inden de udsættes i naturen (figur 1). Eksempelvis havde op mod 40 % af laksene skader på gællelågene ved udsætningen i 2017. Årsagen til skader på gællelågene kendes endnu ikke, men flere forskellige faktorer kan være involveret, herunder vitamin mangel, bakterielle infektioner og aggressiv adfærd mellem laksene (bidskader). Det er også uvist, hvorvidt skader på gællelågene påvirker laksesmoltenes overlevelse under deres vandring fra vandløbene til havet. Man kan sagtens forestille sig, at skader på gællelågene reducerer laksens svømmeegenskaber og evne til at optage ilt, som potentielt kan øge dødeligheden og predation fra fugle, fisk og pattedyr. Dette vil alt andet lige mindske antallet af laks, der senere vender tilbage for at gyde i vandløbene.

For at undersøge laksenes vandringssuccess til havet er omkring 3300 smolt med varierende grader af skader på gællelågene mærket med en lille elektronisk chip (PIT mærke). Mærket indeholder en unik kode, som automatisk registreres, når fisken svømmer forbi en såkaldt PIT-antenne station (figur 2). Der er også blevet taget billeder af hver fisk for at kunne bestemme graden af skade på gællelågene.

Undersøgelserne er afsluttet, men resultaterne er endnu ved at blive oparbejdet. De endelige resultater bliver offentliggjort her på siden.

Figur 1. Laksesmolt med varierende grader af skader gællelågene.
Figur 2. PIT-stationen i Omme Å som registrerer de mærkede laks. Laksene blev udsat ca. 32 km opstrøms PIT stationen ved Juellingsholm.

Påvirker foderstrategien forekomsten af skader på gællelågene hos opdrættede laks?

Danmarks Center for Vildlaks har i samarbejde med tyske kollegaer fra Wildlachszentrum i Siegburg undersøgt hvorvidt forskellige foderstrategier har indflydelse på andelen af laks med skader på gællelågene under opdrætsfasen.

I eksperimentet blev det undersøgt om spredningen af foder i opdrætsbassinerne samt fodringshyppigheden (antal fodringer per dag) påvirker forekomsten af skader på laksenes gællelåg. Årsagen til skader på gællelågene hos opdrættede laks er endnu ikke fastlagt, men foreløbige resultater foreslår at aggresive bid mellem fiskene er en væsentlig faktor. Hypotesen bag nærværende undersøgelsen var derfor, at foderstrategien kan påvirke fiskenes aggressive adfærd og dermed også omfanget af skader på laksenes gællelåg.

Resultaterne fra undersøgelsen viste ingen effekt af hverken foderhyppighed (laksene blev fodret 12 eller 48 gange per dag) eller hvordan foderet blev fordelt i opdrætsbassinerne på forekomsten af laks med skader på gællelågene. Det er dog muligt at andre foderstrategier (f.eks. manipulation af foder type) kan mindske hyppigheden af skader på gællelågene. Fremtidige undersøgelser skal forsøge at udvikle opdrætsmetoder der kan mindske forekomsten af skader på gællelågene hos opdrættede laks.

Find og læs hele rapporten Effects of hatchery feeding practices on fin and operculum condition of juvenile Atlantic salmon Salmo salarunder fanebladet ”Publikationer” eller tryk her.

Undersøgelse skal kortlægge årsagen til forkortede gællelåg hos laks

Opdrættede laks udvikler ofte forkortede gællelåg under opdrætsfasen inden de bliver udsat i naturen (se billede 1).

gill cover erosion
Laksesmolt med forkortet gællelåg.

 Den præcise årsag til forkortede gællelåg hos laks kendes endnu ikke, men flere forskellige faktorer kan være involveret, herunder bakterielle infektioner, vitamin mangel og aggressiv adfærd mellem laksene. Tidligere undersøgelser har dog vist, at forekomsten af skader på fiskens højre og venstre gællelåg ikke er jævnt fordelt, hvilket kunne tyde på at forkortede gællelåg skyldes mekaniske skader. Et igangværende eksperiment skal derfor belyse, om forkortede gællelåg skyldes aggressive bid mellem fiskene. Dette undersøges ved at laksene enten opdrættes individuelt eller i grupper bestående af 300 individer i forskellige rum placeret i samme bassin (billede 2).

Forsøgsrende_final
Det eksperimentielle set-up. I de små rum opdrættes laksene individuelt, mens 300 fisk opdrættes i hvert af de store rum.

Under eksperimentet bliver der lavet videoobservationer for undersøge fiskenes adfærd. Eksperimentet afsluttes medio Juli 2016.