Laksens naturlige udbredelsesområde i Skjern Å-systemet bliver stadigt større

Den øvre udbredelse af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet blev i perioden august-september 2016 undersøgt ved fiskeundersøgelser på 346 stationer. Der blev fundet vildlakseyngel på 67 ud af de 346 befiskede stationer, med største tæthed på 87 lakseyngel pr. 100 m2.

Laksens udbredelsesområde i Skjern å-systemet var større i 2016, end fundet ved tre lakseyngelundersøgelser udført af Danmarks Center for Vildlaks (DCV) i perioden 2007-2013. I hovedløbet Skjern Å havde laksene indtaget den ”nye” åstrækning ved Brande Elværk Sø. Søen blev tømt, da diget ved vandkraftværket brød sammen i 2013, hvorved Skjern åens oprindelige forløb på søens bund blev genskabt. Kun i Omme Å og Gundesbøl Å var den øvre udbredelse reduceret i forhold til tidligere undersøgelsesår.

Undersøgelsen i 2016 viste desuden, at der var langt flere forekomster af lakseyngel i de mindre vandløb, end det var tilfældet ved en sammenlignelig fiskeundersøgelse udført af DTU Aqua i Skjern Å-systemet i 2007. At lakseynglen i højere grad findes på opvækstområder i de mindre vandløb, betyder at potentialet for laksebestandens størrelse øges, når disse væsentlige vandløbsarealer også udnyttes af laksene.

Find og læs hele rapporten ”Øvre udbredelse af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet 2016” med kortmateriale under fanebladet ”Publikationer” eller tryk her.

Nye profiler i det store lakse-DNA-register

De moderlaks, der blev indfanget i efteråret 2015 og indlagt hos DCV, for at producere unglaks til udsætning, blev krydset således at der fremkom 157 unikke familier. Inden udsætningen i 2016 blev der udvalgt 400 unglaks, så alle familier var repræsenteret, og fra hver af disse fisk blev der taget en vævsprøve til DNA-analyse. Formålet var at teste om det er muligt at identificere forældrefiskene ved at analysere en vævsprøve af afkommet. DNA´et er nu blevet analyseret for 7 såkaldte microsattelitmarkører, og resultaterne viser at vi med stor sikkerhed kan identificere forældrene til alle de unglaks, der blev udsat i Skjern Å i efteråret 2016 og foråret 2017. Det betyder, at vi fra 2018, når de første afkom vender tilbage til Skjern Å, kan sammenligne deres livsstrategi med forældrenes. Dermed er vi nået et vigtigt skridt nærmere målet om at påvise en sammenhæng mellem laksenes genetiske profiler og hvor længe de ’vælger’ at opholde sig i havet, før vi ser dem tilbage i vandløbene.

 

Opgangsundersøgelse i Skjern Å 2017

For at vurdere hvor mange voksne laks, der vender tilbage til Skjern Å systemet, udførte DTU og DCV en såkaldt opgangsundersøgelse i efteråret 2016. Undersøgelsen gentages i 2017 og i årene frem. Undersøgelsen bliver udført ved hjælp af den såkaldte fangst-mærkning-genfangst metode, der erfaringsmæssigt giver et sikkert estimat af antallet af laks i åen. Undersøgelsen giver et godt billede af antallet af store laks i åen, deres størrelse samt fordelingen mellem udsatte laks og laks gydt i vandløbet. Herudover vil vi fra 2017 indsamle små biopsier fra fedtfinnen fra de fangede opgangsfisk. DNA´et i disse prøver skal analyseres og resultaterne anvendes i arbejdspakke 6, der har til formål at belyse den genetiske baggrund for laksenes havalder. I 2016 og 2017 udsattes laks fra 130 unikke familier (se beskrivelse af arbejdspakke 6), og vi forventer at disse fisk vil begynde at kunne spores i vandløbet i 2018 og frem. I 2017 forventer vi således ikke at se opgang af disse fisk, men det er vigtigt at få demonstreret at det er muligt at skelne de udsatte familier fra andre opgangsfisk, og derfor begynder prøvetagningen allerede i 2017. Prøvetagningen af opgangsfisk til genetiske analyser vil således fortsætte i op til fem år.

Den store lakseundersøgelse får besøg af genetiker fra Australien

I næste uge får genetikgruppen hos DTU Aqua i Silkeborg besøg fra ”Down Under”. Janette Edson kommer fra ”Queensland Brain Institute (QBI)” ved University of Queensland. Janette skal hjælpe med at implementere helt nye DNA teknikker til analyse af DNA fra gamle lakseskæl. Undersøgelserne skal danne baggrund for at kunne forstå hvordan den historiske nedgang i bestanden og det efterfølgende støtteopdræt har påvirket den vestjyske laks genetiske sammensætning over tid. En af målsætningerne er at teste DTU Aquas helt nye DNA sekventerings-udstyr, som blandt andet er indkøbt for at kunne indgå i lakseundersøgelsen. Til dagligt leder Janette QBI´s DNA sekventering og betjener rutinemæssigt det nyeste og mest avancerede udstyr til DNA analyse. Hun har tidligere arbejdet i et af verdens førende laboratorier i forhold til analyse af DNA fra historiske prøver. Vi forventer at Janettes besøg vil gøre det muligt at analysere flere historiske lakseprøver og dermed bidrage positivt til den store lakseundersøgelse.

Janette Edson sammen med Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua, som leder arbejdspakke 3. Billedet stammer fra Einars tidligere forskningsophold i Brisbane

Lakseynglens spredning i vandløbet

I slutningen af marts 2017 blev der udlagt lakseøjenæg i kunstigt lavede gydegravninger på 4 forskellige lokationer i Varde Å-systemet.

Udlægning af lakseæg i kunstig gydegravning

Formålet med forsøget er at undersøge lakseynglens spredning op- og nedstrøms i det første leveår. Viden om ynglens spredningsadfærd kan anvendes i lakseforvaltningsarbejdet fremover, specielt omkring antal og placering af gydebanker ved naturgenopretningsprojekter i lakseførende vandsystemer.

Da det var af stor vigtighed for forsøget at der ikke i forvejen var laks i vandløbene, blev æggene udlagt på positioner i Grindsted Å opstrøms spærringen ved Utoft Dambrug, og i Holme Å opstrøms spærringer ved bl.a. Hesselho dambrug. Der er ikke konstateret laksegydning i nyere tid på de pågældende strækninger, og lakseynglen kan sprede sig flere kilometer op- og nedstrøms udlægningspositionerne ud at skulle passere spærringer.

Lakseynglens spredning undersøges ved elfiskeri på egnede opvækstområder op- og nedstrøms udlægningspositionen. Fiskeundersøgelser udføres med to-månedsintervaller fra juni 2017, hvor lakseynglen er store nok til at kan udføres elfiskeri med tilfredsstillende effektivitet, og frem til foråret 2018.

Effekten af opløst jern (ferrojern, Fe2+) på overlevelse hos lakseæg og blommesækyngel

I perioden medio december 2016 til medio maj 2017, blev en undersøgelse af overlevelse hos befrugtede lakseæg og blommesækyngel i okkerpåvirkede, mellemstore vandløb afsluttet. Forsøget kunne ikke påvise en toksisk virkning af ferrojern ved de fundne koncentrationer i vandløbene, der var ingen umiddelbar sammenhæng mellem koncentrationen af opløst ferrojern i vandløbene og overlevelse hos lakseæg og blommesækyngel i perioden.

Flydende rugekasse

Ti flydende rugekasser med 50 lakseæg i hver, heraf to kasser til reference placeret i opdrætsanlæg og i et svagt okkerpåvirket vandløb, blev tilset med 2-3 ugers mellemrum. Åvandets indhold af opløst jern og totaljern blev målt, foruden andre parametre som pH, vandtemperatur og iltkoncentration. Ved hvert tilsyn blev udfældet okker suget væk med pipette eller skyllet ud af kasser for at kunne registrere døde æg og samtidig sikre tilførsel af ilt til æggene.

De målte koncentrationer af opløst jern i de enkelte vandløb varierede over perioden, ligesom værdierne vandløbene imellem var forskellige. Således lå de gennemsnitlige Fe2+-koncentrationer for de 8 vandløb på mellem 0,3 og 1,5 mg/l.  De højeste Fe2+-koncentrationer blev målt til over 2 mg/l i en kold periode med lav vandføring.

En rugekasse blev ramt af en forurening af vandløbet, hvor alle æg døde. Dødeligheder for de resterende ni rugekasser i perioden fra befrugtning til kort efter klækning lå i intervallet 6-32 %, og dødeligheden fra ægklækning til lakseynglen havde forladt rugekasserne lå mellem 0 og 24 %.

Resultaterne fra undersøgelserne indikerer, at de forekommende koncentrationer af opløst jern i okkerpåvirkede, mellemstore vestjyske vandløb ikke i sig selv har en direkte toksisk effekt på lakseæg og blommesækyngel.

Fra få til mange

Lørdag den 10.6 holdt Einar Eg Nielsen foredrag for Dansk Veterinærhistorisk Samfund på Skarrildhus: Foredraget ”Fra få til mange: Succeshistorier med redningen af laksen i Skjern Å” blev overværet af 36 entusiastiske tidligere dyrlæger, som var meget interesserede i at vide mere om ”Den store lakseundersøgelse”. Skarrildhus ligger ved Karstoft år, hvor de sidste rester af Skjern Å laksen blev fundet i starten af 1980’erne, så lokaliteten kunne ikke være mere velvalgt.

Konference om de danske laksebestande

Du inviteres hermed til at deltage i den første konference om den store lakseundersøgelse i Danmark.

Konferencen finder sted:

Fredag den 31. marts 2017 kl. 13:00 – 17:00 i

INNOVEST, Ånumvej 28, 6900 Skjern

Tilmelding til:

Danmarks Center for Vildlaks
tlf.: 2331 1756 eller mail
senest den 24. marts 2017

Der inviteres til konference om forskningsprojektet, hvor projektets forskellige delprojekter præsenteres, og hvor perspektiver og implementering af projektets resultater kan diskuteres med interessenter til projektet. Desuden vil der blive lejlighed til at komme ud til Skjern Å og se nogle af forsøgsstationerne. Der bliver også mulighed for at se det nye Laksens Hus og nyde en lakseburger.

Se Invitationen her: Den store lakseundersøgelse invitation