Vandrer unge laks også til havet om efteråret?

Den klassiske opfattelse i litteraturen er at unge laks tilpasser sig livet i saltvand (smoltificerer) og vandrer fra vandløbene til havet om foråret for at vokse sig store inden de vender tilbage til vandløbet for at gyde. Udenlandske undersøgelser fra visse laksebestande har dog indikeret, at en andel af de unge laks også vandrer til havet om efteråret. Denne viden er vigtig for forvaltningen af lokale laksebestande. Eksempelvis understreger en udvidet vandringsperiode fra vandløbet til havet behovet for fri faunapassage hele året rundt.

Der findes imidlertid ingen danske undersøgelser omkring nedvandring af unglaks fra vandløbet til havet udenfor den klassiske smoltsæson om foråret. DTU Aqua og Danmarks Center for Vildlaks er derfor  i gang med, at undersøge hvorvidt og i hvilket omfang unglaks i Skjern Å-systemet foretager nedstrøms vandringer om efteråret.

PIT-stationen i Omme Å.

Undersøgelsen bliver lavet i Omme Å, hvor der er opstillet en såkaldt PIT-antenne station. Laksene er individuelt mærket med en lille chip (PIT-mærke), og tidspunktet for laksenes vandring registreres automatisk på PIT stationen, hvis en mærket laks svømmer forbi antennerne. I august er der mærket 560 vilde unglaks opstrøms PIT stationen. Derudover er der mærket og udsat 500 opdrættede laks, for at undersøge om vilde og opdrættede laks har samme vandringsadfærd. I første omgang skal undersøgelsen påvise, om laksene vandrer nedstrøms i Omme Å om efteråret. Opfølgende undersøgelser hvor laksene mærkes med mere avancerede mærker er dog nødvendige for at kunne fastslå, om laksene rent faktisk vandrer til havet.

Resultaterne fra undersøgelsen bliver offentliggjort her på siden.

Påvirker skader på gællelåg overlevelsen af udsatte laks?

Danmarks Center for Vildlaks og DTU Aqua er i gang med, at undersøge om skader på gællelågene påvirker overlevelsen af opdrættede laks i naturen.

Laks får ofte skader på gællelågene under opdrætsfasen, inden de udsættes i naturen (figur 1). Eksempelvis havde op mod 40 % af laksene skader på gællelågene ved udsætningen i 2017. Årsagen til skader på gællelågene kendes endnu ikke, men flere forskellige faktorer kan være involveret, herunder vitamin mangel, bakterielle infektioner og aggressiv adfærd mellem laksene (bidskader). Det er også uvist, hvorvidt skader på gællelågene påvirker laksesmoltenes overlevelse under deres vandring fra vandløbene til havet. Man kan sagtens forestille sig, at skader på gællelågene reducerer laksens svømmeegenskaber og evne til at optage ilt, som potentielt kan øge dødeligheden og predation fra fugle, fisk og pattedyr. Dette vil alt andet lige mindske antallet af laks, der senere vender tilbage for at gyde i vandløbene.

For at undersøge laksenes vandringssuccess til havet er omkring 3300 smolt med varierende grader af skader på gællelågene mærket med en lille elektronisk chip (PIT mærke). Mærket indeholder en unik kode, som automatisk registreres, når fisken svømmer forbi en såkaldt PIT-antenne station (figur 2). Der er også blevet taget billeder af hver fisk for at kunne bestemme graden af skade på gællelågene.

Undersøgelserne er afsluttet, men resultaterne er endnu ved at blive oparbejdet. De endelige resultater bliver offentliggjort her på siden.

Figur 1. Laksesmolt med varierende grader af skader gællelågene.
Figur 2. PIT-stationen i Omme Å som registrerer de mærkede laks. Laksene blev udsat ca. 32 km opstrøms PIT stationen ved Juellingsholm.

Effekten af okker og opløst jern på overlevelse af lakseæg

Effekten af okker og opløst jern på overlevelse af lakseæg og blommesækyngel i okkerpåvirkede vandløb

Af Kim Iversen, biolog v. DCV

I april 2017 blev en undersøgelse af overlevelsen hos lakseæg og blommesækyngel i okkerbelastede vandløb afsluttet.

I fire okkerbelastede vandløb samt Kjelstrup Bæk (svagt okkerpåvirket) blev der placeret to flydende rugekasser. I én af de to kasser blev 50 nybefrugtede lakseæg begravet under 5-7 cm grus i rugekassen, i den anden kasse (kontrol), blev de 50 æg fordelt ovenpå ét tyndt lag grus. Der blev lavet et tilsvarende kontrolforsøg i en klækkerende i opdrættet på Danmarks center for Vildlaks (upåvirket af okker).

Formålet var at undersøge overlevelsen for lakseæg og nyklækket yngel i okkerbelastede vandløb, som effekt af okkerindlejring i gydegrus. Ved at udføre forsøget i flydende rugekasser, blev en evt. effekt af vandrende sand og sandindlejring i gruset fjernet.

Med 14 dages intervaller blev vandløbenes koncentration af opløst jern (ferrojern, Fe++, som kan være giftigt for fisk), totaljern (udfældet ferrijern (okker) + opløst ferrojern), pH, iltindhold og vandtemperatur målt.

Grundet to flomme i januar, hvor flere af kasserne blev delvist tørlagt i en periode, blev forsøget delt op i to perioder. Således kom der ”nye” øjenæg fra DCV i rugekasserne, umiddelbart efter at æggene var klækket i kasserne i vandløbene.

Ved afslutning af hver forsøgsperiode blev antallet af levende blommesækyngel i hver rugekasse registreret.

Resultaterne fra undersøgelsen analyseres p.t. og resultaterne offentliggøres bl.a. her på hjemmesiden.

I filmen her forklares og vises mere om undersøgelsen.

Effekten af okker på overlevelsen af lakseæg og blommesækyngel YouTube play

Påvirker foderstrategien forekomsten af skader på gællelågene hos opdrættede laks?

Danmarks Center for Vildlaks har i samarbejde med tyske kollegaer fra Wildlachszentrum i Siegburg undersøgt hvorvidt forskellige foderstrategier har indflydelse på andelen af laks med skader på gællelågene under opdrætsfasen.

I eksperimentet blev det undersøgt om spredningen af foder i opdrætsbassinerne samt fodringshyppigheden (antal fodringer per dag) påvirker forekomsten af skader på laksenes gællelåg. Årsagen til skader på gællelågene hos opdrættede laks er endnu ikke fastlagt, men foreløbige resultater foreslår at aggresive bid mellem fiskene er en væsentlig faktor. Hypotesen bag nærværende undersøgelsen var derfor, at foderstrategien kan påvirke fiskenes aggressive adfærd og dermed også omfanget af skader på laksenes gællelåg.

Resultaterne fra undersøgelsen viste ingen effekt af hverken foderhyppighed (laksene blev fodret 12 eller 48 gange per dag) eller hvordan foderet blev fordelt i opdrætsbassinerne på forekomsten af laks med skader på gællelågene. Det er dog muligt at andre foderstrategier (f.eks. manipulation af foder type) kan mindske hyppigheden af skader på gællelågene. Fremtidige undersøgelser skal forsøge at udvikle opdrætsmetoder der kan mindske forekomsten af skader på gællelågene hos opdrættede laks.

Find og læs hele rapporten Effects of hatchery feeding practices on fin and operculum condition of juvenile Atlantic salmon Salmo salarunder fanebladet ”Publikationer” eller tryk her.

Hvordan påvirker genetikken havalder hos vestjyske laks?

I en årrække fremover vil DTU Aqua indsamle prøver fra opgangsfisk i Skjern Å. Undersøgelserne vil belyse, om det primært er forældrefisk der selv har mange hav-år, der giver ophav til de laks der vender tilbage som store, gamle fisk, og i hvor høj grad grilse også producerer yngel der ’vælger’ at opholde sig flere år i havet.

 

DTU Aqua foretager i samarbejde med Danmarks Center for Vildlaks en undersøgelse af, hvordan generne påvirker hvor mange år en laks tilbringer i havet, inden den vender tilbage til vandløbene. Projektet er en del af ”Det store lakseprojekt”. Antallet af år en laks tilbringer til havs før den kønsmodner og vender tilbage til vandløbet for at gyde betegnes ’hav-år’. Nogle laks går op i vandløbene efter ca. ét år (grilse), mens de fleste tilbringer to eller flere år i havet. Genetiske analyser af laks fra Norge og Finland har vist, at laksens gener har stor betydning for antal hav-år. Miljøet spiller også en vigtig rolle, så i hvor høj grad det er genetikken (eller miljøet) der styrer antal hav-år i de vestjyske laks er ikke kendt.

For at undersøge hav-alder-genernes betydning hos danske laksebestande blev der i december 2015 indfanget modne laks fra Skjern Å. Kønsprodukter fra hanner og hunner blev blandet i klækkeriet i Skjern, således at afkommet repræsenterer 130 familier med forældre som har varierende antal hav-år. Store hunner med flere hav-år blev således krydset både med grilse-hanner og hanner med flere hav-år, og ligeledes blev de enkelte grilse krydset med både store og små partnere. Ynglen blev opdrættet og blev i 2016 og 2017 sat ud som ½-års og 1-års laks i Skjern Å systemet. DTU Aqua og DCV vil fremover følge disse lakse-familiers adfærd og forekomst i Skjern Å. Dette foregår ved at sammenligne vækst- og tilbagevendingstidspunkt hos laks fra familier med forældre med forskelligt antal hav-år.

I årene 2018 til 2021 vil vi det derfor være vigtigt at få informationer fra så mange opgangsfisk som muligt, både fra de udsatte familier og naturligt reproducerede laks. Informationerne bliver sammenholdt med genetiske analyser af de gener, som man ved, har betydning for hvor mange år de enkelte laks bliver i havet. Det er således vigtigt at få informationer om laksens køn, størrelse, deres genetiske profiler og livshistorie. Vævsprøver fra opgangslaks vil blive brugt til at lave DNA-profiler på de enkelte laks for at kunne matche dem tilbage til forældre-par. Laksens livshistorier vil blive vurderet på grundlag af aflæsning af skælprøver. Disse livshistorier inkluderer hvor mange år laksen har opholdt sig i vandløbet før den trak til havs, hvor mange hav-år den har haft.

For at få så godt et datamateriale som muligt har DTU Aqua og DCV brug for hjælp fra alle der hjemtager laks fra Skjern Å. Der udleveres derfor prøvetagnings-sæt til alle lystfiskere i Skjern Å, og det er et krav, at man indleverer en prøve fra hver hjemtagen fisk. Prøvetagnings-sættet indeholder en kuvert til skæl og et prøvetagningsrør med sprit til vævsprøve. Fremgangsmåden ved prøvetagning findes her (link her – https://youtu.be/gXuC-kuoKFs ). Der skal ikke tages prøver fra laks der bliver genudsat.

I 2018 begynder de første forsøgsfisk at vende tilbage til Skjern Å. I 2018 vil det udelukkende være grilse, der kan forventes at komme tilbage i vandløbene, men undersøgelsen kræver informationer fra så mange fisk som muligt – herunder også større laks. Der skal derfor udtages prøver fra alle hjemtagne fisk. Fangeren skal oplyse om laksen var fedtfinneklippet eller om den havde en hel fedtfinne. Indsamlingerne fortsætter i årene fremover.

Prøver fra de lystfisker-fangede laks vil indgå i en samlet analyse af genetik og hav-alder sammen med prøver taget under el-fiskeri ved opgangsundersøgelser og de årlige fangster af moderfisk til produktionen af udsætningsfisk.

Sideløbende analyserer DTU Aqua hvordan de genetiske profiler har set ud for de samme gener for laks fanget i Skjern Å fra 1913 til nu. Undersøgelserne vil bidrage med information om hvordan de anvendte udsætningsstrategier har påvirket livshistorie-trækkene hos vestjyske laks, og om vestjyske laks generelt er arveligt kodet til at tilbringe flere år i havet end andre laksestammer, inden de vandrer op i vandløbene for at gyde.

Resultaterne fra undersøgelsen vil løbende blive delt på http://danmarksvildlaks.dk/ , og på http://fiskepleje.dk/.

 

Dorte Bekkevold, seniorforsker, DTU Aqua

Einar Eg Nielsen, professor, DTU Aqua

Hjælp os med prøveindsamling

I en årrække fremover vil DTU Aqua indsamle prøver fra opgangsfisk i Skjern Å. Undersøgelserne vil belyse, om det primært er forældrefisk der selv har mange hav-år, der giver ophav til de laks der vender tilbage som store, gamle fisk, og i hvor høj grad grilse også producerer yngel der ’vælger’ at opholde sig flere år i havet.

For at få så godt et datamateriale som muligt har DTU Aqua og DCV brug for hjælp fra alle der hjemtager laks fra Skjern Å. Der udleveres derfor prøvetagnings-sæt til alle lystfiskere i Skjern Å, og det er et krav, at man indleverer en prøve fra hver hjemtagen fisk. Prøvetagnings-sættet indeholder en kuvert til skæl og et prøvetagningsrør med sprit til vævsprøve. Fremgangsmåden ved prøvetagning findes her (link her). Der skal ikke tages prøver fra laks der bliver genudsat.

I 2018 begynder de første forsøgsfisk at vende tilbage til Skjern Å. I 2018 vil det udelukkende være grilse, der kan forventes at komme tilbage i vandløbene, men undersøgelsen kræver informationer fra så mange fisk som muligt – herunder også større laks. Der skal derfor udtages prøver fra alle hjemtagne fisk. Fangeren skal oplyse om laksen var fedtfinneklippet eller om den havde en hel fedtfinne. Indsamlingerne fortsætter i årene fremover.

Prøver fra de lystfisker-fangede laks vil indgå i en samlet analyse af genetik og hav-alder sammen med prøver taget under el-fiskeri ved opgangsundersøgelser og de årlige fangster af moderfisk til produktionen af udsætningsfisk.

Status for den store lakseundersøgelse

Der er nu gået halvandet år efter DTU og DCV satte gang i den store lakseundersøgelse med udgangspunkt i Skjern Å. Mange undersøgelser er sat i gang, få er afsluttet. Flere pågår endnu eller skal gentages i de kommende sæsoner.  Den samlede undersøgelse, der er finansieret af Innovationsfonden og de to kommuner RKSK og HK, løber frem til 2020.

Du inviteres hermed til en præsentation af de foreløbige resultater og vores planer for de kommende undersøgelser. Har du kommentarer eller kan du bidrage med gode ideer er du meget velkommen.

Se programmet her: Den store lakseundersøgelse status jan-18