255.000 vilde unglaks i Skjern Å – men potentialet er meget større!

DTU Aqua og Danmarks Center for Vildlaks undersøgte i sensommeren 2016 størrelsen af den vilde bestand af unglaks i hele Skjern Å-systemet. Undersøgelserne blev delvist udført i regi af ”Den store Lakseundersøgelse (SDPAS)” arbejdspakke 1 ”Begrænsninger for rekruttering af lakseæg og -yngel i danske lakseåer”.

Bestanden af vilde unglaks i Skjern Å-systemet blev beregnet til 255.000, heraf var de 192.500 ½-års laks, resten 1-års og ældre laks. Resultaterne viste, at der især i Omme Å opstrøms Juellingsholm Vandkraftværk, og i hovedløbet af Skjern Å opstrøms MES Sø var et betydeligt uudnyttet laksepotentiale, altså områder hvor der til trods for egnede forhold (endnu) ikke var laks.

Unglaksebestanden på 255.000 laks var betydelig lavere end bestanden i Storå i 2015 (Laksebestanden i Storå 2015), hvor bestanden, på et meget mindre areal, blev beregnet til ca. 294.000 vilde laks.

Undersøgelsesmetoden gjorde det muligt også at beregne den teoretisk maksimalt mulige bestand. Altså den bestand som vandløbet, med de givne habitatforhold, kunne indeholde hvis laksetæthederne var så høje som habitatforholdene tillader. I forhold til dette tal udgjorde bestanden kun ca. 29 % af den maksimalt mulige laksebestand i Skjern å-systemet. Dette er på niveau med den tilsvarende procentdel for Ribe Å i 2014 (Laksebestanden i Ribe Å 2014), men meget lavere end i Storå (2015), hvor bestanden af ½-års laks i 2015 var på ca. 62 % af det maksimalt mulige. Der er altså stadig lang vej til Skjern Å-systemets fulde laksepotentiale er udnyttet.

Det blev estimeret at 23.000-51.000 vilde smolt startede udvandringen til havet. Hertil kommer 20- og 40.000 smolt stammende fra bestandsophjælpende udsætninger. Sammenholdt med opgangen af gydelaks, og alderssammensætningen af disse, blev havoverlevelsen estimeret til 3,4 – 7,5 % for laks med flere havår og 6,7 – 14,8 % for grilse.

Antallet af æg der blev gydt i vinteren 2015-2016 blev beregnet til ca. 21,3 millioner, og ud fra dette og bestanden af vilde ½-års laks, blev overlevelsen fra æg til ½-årslaks estimeret til ca. 0,9 %. Det er væsentligt lavere end overlevelsesestimaterne fra Ribe Å-systemet (4,6 %) og Storå-systemet (6,3 %), hvilket indikerer at begrænsningen for laksebestandens størrelse i Skjern Å- systemet ikke p.t. ligger i antallet af gydefisk, men i store dødeligheder på æg-, yngel-, og unglaksestadierne. Der kan være mange årsager til dette, f.eks. dårlige overlevelse for æg og blommesækyngel i gydebanker, dårlig habitatkvalitet for spæde laks på opvækstområderne i vandløbene, samt prædation. Det vil kræve yderligere målrettede undersøgelser at afgøre hvorfor overlevelsen er dårligere i Skjern Å end i de andre laksevandløb.

Læs mere her:

Overlevelse af lakseæg og blommesækyngel i okkerbelastede vandløb

Mange vandløb i især Vest- og Sydjylland er okkerbelastede i så høj grad, at både fiskebestande og dyre- og plantesamfund er forarmede, hvilket betyder at det kan være svært at opnå god økologisk tilstand i disse vandløb.

I denne rapport undersøges det, om jern på opløst (ferrojern) og udfældet form (ferrijern, okker) påvirker overlevelsen af lakseæg og blommesækyngel, altså de stadier hvor laksen ligger begravet i gydegruset i vandløbsbunden.

Befrugtede lakseæg blev anbragt i flydende rugekasser i mellemstore, okkerbelastede tilløb til Skjern Å, så sandvandring ikke kunne få indflydelse på overlevelsen af æg og blommesækyngel i kasserne. Overlevelsen for æg og yngel som effekt af jernkoncentrationer i vandløbene blev sammenholdt med resultater fra rugekasser i et svagt okkerbelastet vandløb og på opdrætsanlægget på Danmarks Center for Vildlaks (DCV).

Okkerrød Tarm Bybæk med rugekasse.

Resultaterne viste, at koncentrationerne af opløst jern i vandløbene isoleret set ikke havde nogen effekt på overlevelsen af hverken lakseæg (perioden fra befrugtning til kort efter klækning) eller blommesækyngel (perioden kort før klækning til lakseynglens swim-up stadie).

Derimod var dødeligheden som effekt af koncentrationer af udfældet jern (okker) højere i okkerbelastede vandløb, for både æg og blommesækyngel, sammenlignet med dødeligheden i det svagt okkerbelastede vandløb og på DCV. Forsøget viste også at der var en højere overlevelse af lakseæg og blommesækyngel som var begravet i nede i gydegrus i forhold til æg og yngel som lå eksponeret på overfladen af gydegrus i rugekasserne.

Undersøgelsens resultater understreger vigtigheden af, at man fremover, i endnu højere grad, bør bestræbe sig på at reducere udvaskning af okker fra de vandløbsnære arealer, eksempelvis ved at hæve grundvandsstanden eller rense okkerbelastet vand i okkersøer inden det når vandløbene.

Læs rapporten her:

Konference om laksen i Danmark

I anledning af det Internationale Vildlakseår, indbyder Danmarks Center for Vildlaks og Dansk Laksefond til konference om laksen i Danmark fredag den 11. oktober på Innovest i Skjern. Vi har inviteret Miljøministeren, forvaltere, lokale politikere og forskere fra ind- og udland til at gøre os alle klogere på laksen nu og i fremtiden. Den vilde Atlantiske laks er truet fra mange sider, og der kræves fortsat stor indsats for at sikre bestandene. Den positive udvikling i Danmark er unik, hvilket er blevet bemærket mange steder i verden.

Vi håber, at rigtig mange vil bakke op om arrangementet og være med til markere Laksens år.

Konferencen afholdes den 11. oktober 9.00 til 16.00 på Innovest i Skjern. Prisen er 250,- og inkluderer frokost og forplejning i løbet af dagen. Tilmelding senest 1 oktober. Der er et begrænset antal pladser til rådighed, så først til mølle.

Tilmelding på mail til sl@vildlaks.dk

Det er NASCO og NPAFC som står bag det Internationale Vildlakseår http://www.nasco.int/iys.html

Lakseynglens spredning fra gydebanken

Af Kim Iversen & Martin Hage Larsen

Lakseyngels spredning fra en gydebanke gennem det første leveår blev undersøgt på fire tidspunkter i 2017-2018. Undersøgelsen blev startet i marts 2017 med udlægning af 10.000 øjenæg i kunstige gydegravninger på en nyetableret gydebanke i øvre Holme Å. Holme Å er et mellemstort vandløb i Varde Å-systemet, afskåret for naturlig lakseopgang ved effektive spærringer i vandløbet nedstrøms undersøgelsesstrækningen.

Undersøgelsen havde til formål at beskrive lakseynglens spredning op- og nedstrøms gydebanken, at undersøge udviklingen i lakseyngeltætheder op- og nedstrøms gydebanken over tid, og ud fra resultaterne give anbefalinger om afstande mellem etablerede gydebanker ved vandløbsrestaureringsprojekter, til anvendelse i arbejdet for at opnå store, selvreproducerende laksebestande.

Undersøgelser ved elfiskeri i juni, august, november og marts, på stationer med gode opvækstområder for laks op- og nedstrøms gydebanken viste, at lakseynglen spredte sig over store afstande fra gydebanken, især nedstrøms, og at lakseynglens udbredelsesområde gradvist blev større over tiden, med en generel forskydning i nedstrøms retning. Lakseynglens spredning alene resulterede i målsætningsopfyldelse for fiskebestanden i august, med høj økologisk tilstand op til 800 meter nedstrøms gydebanken hvor æggene blev lagt ud.

Læs rapporten om undersøgelsen her:

Afprøvning af metode til registrering af laksegydegravninger på dybt vand

Pilotforsøg med identifikation af laksegydegravninger på dybe vandløbsstrækninger ved brug af sidescan-sonar er blevet udført i SDPAS-regi. Scanninger af vandløbsbund i nedre Skjern Å gav flotte og detaljerede billeder, men en sikker identifikation og verificering af

laksegydegravninger ud fra scanningsbilleder kræver yderligere udvikling af metoder, udstyr og billedbehandling. Anvendelse af scanningsbilleder af åbund har dog allerede nu et åbenlyst potentiale for anvendelse indenfor lystfiskeri og overvågning af vandløb. Læs notatet her:

Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks

SDPAS på ferskvandssymposiet 2019

SDPAS deltog ved Ferskvandssymposiet på Syddansk Universitet d. 28.-29. januar. Resultater fra blandt andet habitat- og lakseyngelundersøgelser i Skjern Å under arbejdspakke 1 blev forelagt ved en præsentation foran et stort og fagligt kyndigt publikum, hvoriblandt kommuner, Miljøstyrelsen, konsulenter og rådgivere fra hele Danmark var repræsenterede.

Den endelige afrapportering fra undersøgelserne, som blev udført i samarbejde med Stig Pedersen fra Fiskeplejen v. DTU Aqua, er snart færdig og vil indeholde bestandsestimater og -potentialer for unglaks i Skjern Å, baseret på habitatvurderinger og fiskeundersøgelser i hele å-systemet. Rapporten vil bl.a. blive præsenteret her på danmarksvildlaks.dk i nærmeste fremtid.

Lakseopgangen i Skjern Å i 2018 var domineret af grilselaks

Opgangen af laks i Skjern Å-systemet i 2018 vurderes, ud fra antallet af lystfiskerfangede laks og erfaringer fra elfiskeri i november-december, at have været på ca. samme niveau som i 2017, hvor 5.521 laks gik op i Skjern Å.

Et usædvanligt lavt antal genfangster af mærkede laks ved elfiskeundersøgelserne udført i november-december betød, at usikkerheden omkring et gydebestandsestimatet blev for stort til, at et samlet lakseopgangsestimat kan anvendes i forvaltningsarbejdet omkring Skjern Å laksen.

Af 704 gydelaks registreret i forbindelse med elfiskeriet i november-december var 47 % vildlaks, mens 53 % af laksene var finneklippede laks fra bestandsophjælpende udsætninger.

Laksenes gennemsnitslængde var på 74,6 cm, den mindste gennemsnitslængde registreret ved seks opgangsundersøgelser udført i Skjern Å-systemet i perioden 2008-2018.

Af de registrerede laks var 63 % hanlaks. Dette var samstemmende med, at andelen af grilse (gydelaks ≤ 75 cm, langt overvejende hanner) i gydebestanden var på 56 %, mod 19 % grilse ved opgangsundersøgelsen udført i 2017.

Med en rekordstor andel af grilse (56 %) blandt gydelaksene i Skjern Å i 2018, kan der teoretisk forventes en forholdsvis stor opgang af laks med to havår (mellemlaks) i Skjern Å i 2019, da disse laks vil være fra samme smolt-årgang som de mange grilselaks i Skjern Å i 2018.

Læs Hele rapporten her: Lakseopgangen i Skjern Å 2018

Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks

Vandrer unge laks også til havet om efteråret?

Den klassiske opfattelse i litteraturen er at unge laks tilpasser sig livet i saltvand (smoltificerer) og vandrer fra vandløbene til havet om foråret for at vokse sig store inden de vender tilbage til vandløbet for at gyde. Udenlandske undersøgelser fra visse laksebestande har dog indikeret, at en andel af de unge laks også vandrer til havet om efteråret. Denne viden er vigtig for forvaltningen af lokale laksebestande. Eksempelvis understreger en udvidet vandringsperiode fra vandløbet til havet behovet for fri faunapassage hele året rundt.

Der findes imidlertid ingen danske undersøgelser omkring nedvandring af unglaks fra vandløbet til havet udenfor den klassiske smoltsæson om foråret. DTU Aqua og Danmarks Center for Vildlaks er derfor  i gang med, at undersøge hvorvidt og i hvilket omfang unglaks i Skjern Å-systemet foretager nedstrøms vandringer om efteråret.

PIT-stationen i Omme Å.

Undersøgelsen bliver lavet i Omme Å, hvor der er opstillet en såkaldt PIT-antenne station. Laksene er individuelt mærket med en lille chip (PIT-mærke), og tidspunktet for laksenes vandring registreres automatisk på PIT stationen, hvis en mærket laks svømmer forbi antennerne. I august er der mærket 560 vilde unglaks opstrøms PIT stationen. Derudover er der mærket og udsat 500 opdrættede laks, for at undersøge om vilde og opdrættede laks har samme vandringsadfærd. I første omgang skal undersøgelsen påvise, om laksene vandrer nedstrøms i Omme Å om efteråret. Opfølgende undersøgelser hvor laksene mærkes med mere avancerede mærker er dog nødvendige for at kunne fastslå, om laksene rent faktisk vandrer til havet.

Resultaterne fra undersøgelsen bliver offentliggjort her på siden.